Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 3 – December 1984 – side 8

Storbritannien

Uden støtte – sort jul for minestrejken

Ågot Berger

Thatcher og Kulkompagniet har forsøgt at købe minearbejderne tilbage til minerne med en julebonus på op til 1400 £ (ca. 19.000 kr.).

Den borgerlige presse i England, såvel som herhjemme, forsøger at give »tilbage-til-arbejdet«-kampagnen en hånd ved at sige, at 56.000 minearbejdere nu er gået i gang.

Realiteterne er, at »juletilbudet« kun har betydet en svag forøgelse af antallet i forhold til sidst i juli. NUM siger, at 140.000 er i strejke, mens 51.000 er i arbejde.

Mr. Eaton fra Kulkompagniet har udtalt til Financial Times, at »tallet på de, som er gået i arbejde, ikke alene kan bringe strejken til ophør«.

Når kullagrene skal flyttes

Ideen med dette »tilbud« lige nu er at svække strejken på et sårbart tidspunkt, hvor minearbejderne helst skulle have nogle penge hjem til at fejre jul med. Samtidig oplyser The Guardian, at der allerede nu flere steder i landet er opstået problemer, som kan føre til strømreduktioner. På flere kraftstationer er der faglige aktioner, hvor arbejderne nægter at arbejde med strejkeramt kul

Thatcher og MacGregor fra Kulkompagniet ved, at hvis de ikke er i stand til at svække minearbejdernes strejke i løbet af de kommende uger, vil de opleve de hidtil hårdeste konfrontationer, når kullene skal flyttes fra de strejkeramte miner.

Det britiske dagblad The Guardian vurderer, at det vil ske inden jul.

TUC’s og Labours ledelse forsøger igen at lægge pres på parterne om at forhandle en aftale igennem over hovedet på minearbejderne. TUC bliver Thatchers mest effektive middel til at forsøge at standse konflikten.

Labours leder, Neil Kinnock, har også »givet en hånd med« ved at nægte at stå på samme talerstol som Arthur Scargill på en turne til støtte for strejken. Han beskylder lederne af strejken for at gå efter »a glorious defeat«.

Han har først og fremmest beskæftiget sig med vold. Ikke den vold fra politiet, som har været skyld i 5 minearbejderes død, 5 som svæver i overhængende livsfare og andre 1200 med kortere eller længere hospitalsophold. Kinnock snakker om minearbejdernes vold. (Højst 120 politifolk har været i behandling på hospitaler, og ingen indlæggelse har varet over 24 timer).

På trods af kongresbeslutning om at støtte minearbejderne har TUC's ledelse endnu ikke spredt opfordringen om at støtte minearbejderne med penge og solidaritetsaktioner til forbund, fagforeninger og medlemmer.

Socialister som internationale strejkebrydere?

Rusland, Vietnam, Kina og Polen kaldes alle socialistiske lande. De har det til fælles, at de har eksporteret kul til England i løbet af strejken og dermed gjort det sværere for minearbejderne at vinde.

Situationen i Polen er specielt bemærkelsesværdig. Den »socialistiske regering« har for nylig sat rekord for kuleksporten til England. På samme tid har »Solidarnosc«, som af store dele af venstrefløjen i Danmark opfattes som en gul fagforening, regelmæssigt afsendt støtteerklæringer til minearbejderne.

Forståelsen af, at disse lande har noget med socialisme at gøre, fører gode militante arbejdere ind i mystiske modsætninger. Endnu værre er det, at de miskrediterer kampen for socialismen. Når snakken er om Sovjet, Polen og Østtyskland, siger mange, at hvis det er socialisme, vil de ikke have noget med den at gøre.

Vores holdning er, at opgaverne for arbejderne i de lande er de samme som for os. Nemlig et opgør med et lille bureaukratisk mindretal i, befolkningen, der bestemmer over samfundets udvikling. For os er socialisme, at almindelige mennesker tager kontrol over deres liv og organiserer samfundet til fordel for de mange.

International solidaritet

Minearbejdernes sejr over Thatcher er meget vigtig. Og de kan vinde, hvis solidariteten øges. Deres forhold op til jul er ekstremt hårde, med mangel på mad, brændsel og tøj. Nogle fælleskøkkener er blevet tvunget til at lukke. Selv om solidariteten og støttebeløbene er store – så er det ikke nok. Støttearbejdet i alle udgaver skal styrkes.

  • Rejs forslag om ugentlige beløb fra klub/fagforening til minearbejderne
  • Bestil uddelingsavisen fra Landsindsamlingen: Birkegade 10, 2200 Kbh. N. Tlf. 01-35 95 45 ma og ons 13-18, tirs og tors 13-16
  • Deltag i Sømændenes Forbunds/støttekomiteernes landsomfattende indsamling af børnetøj, sko og legetøj. Sørg for, at der bliver sat sække op på din arbejdsplads/institution/skole. Afhentningen foregår i uge 48. Nærmere oplysninger på indsamlingssekretariatet – 01-32 42 00.

Landsindsamlingen har indkaldt til demonstration tirsdag den 11. december kl. 16.30 foran den britiske ambassade på Kastelvej 36, Østerbro.

Billedtekst:
Der lægges op til hårde konfrontationer, når kullet flyttes fra de strejkeramte miner.

Flere artikler fra nr. 3

Flere numre fra 1984

Se flere artikler om emnet:
Storbritannien Minestrejke 1984-85

Se flere artikler af forfatter:
Ågot Berger

Siden er vist 2380 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside