Socialistisk Arbejderavis
Nr. 315 – 9. december 2011 – side 6
Alternativ til nyliberalisme i 1:1
Jan Hoby
Diskussioner om styrkeforhold, strategi og taktik er ikke dét, som optager landets fagforenings- eller forbunds bestyrelser i dag. Når debatten går højest, så handler det mest om fra hånden til munden diskussioner, brandslukning og skadesminimering.
Der findes ingen 2020 planer i fagbevægelsen, som forsøger at rejse en visions- og strategidebat, der ruller den nyliberalistiske revolution tilbage og opstiller alternativer.
Hvis man vil ændre på styrkeforholdet, så er man tvunget til at diskutere strategi og taktik. Diskuterer man strategi og taktik, så bliver man nødt til at forholde sig til politisk- og ideologisk bevidsthed og opstille konkrete realpolitiske alternativer, der bryder med markedslogikker. I LFS’s (Landsforeningen for Socialpædagoger) terminologi billedliggør vi dette styrkeforhold som “vippen, overliggeren og hegnspælen”.
Vippen repræsenterer styrkeforholdet mellem arbejderklassen og kapitalen – og mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne. Overliggeren repræsenterer den politiske og ideologiske bevidsthed i arbejderklassen og blandt fagforeningernes medlemmer. Hegnspælen repræsenterer de konkrete delsejre, forandringer og forvandlinger, som arbejderklassen og fagbevægelsen opnår.
Der er ikke tale om at vippen, overliggeren og hegnspælene er adskilte størrelser, de er forbundne kar. Alle tre forhold er afgørende elementer i politisering af den politiske økonomi og genskabelsen af fagbevægelsen nationalt og internationalt som demokratiske kamporganisationer.
Der er et alternativ til TINA
“There Is No Alternative” (TINA), er et slogan, som er blevet udødeliggjort af den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher. Sloganet blev brugt til at afvise alle alternativer til den rå og uhæmmede markedsøkonomi og markedsgørelsen af den offentlige sektor. Snart 30 år efter at Margaret Thatcher udtalte de berømte ord, er det som om historien giver hende ret. Der er nemlig ikke kommet mindre marked, tværtimod!
Markedsgørelsen holder døgnåbent og velfærdsstaten er forvandlet til en konkurrencestat. Borgere og brugere er blevet forvandlet til kunder. Børn og barndommen er reduceret til et regneark, der skal måles, vejes og testes i døgnets 24 timer, og i stedet for at yde markedsgørelsen modstand og opstille alternativer, har fagbevægelsen og partierne konkurreret om at forfine og reproducere markedslogikkerne i Folketing, kommuner og ved Trepartsforhandlingerne.
Strategien har været, at hvis man satte sig ved forhandlingsbordet, så kunne man hive tænderne ud på tigeren. Den økonomiske krise i 2008 har efterfølgende vist, at casino-kapitalisterne har tænkt sig at fortsætte som hidtil: privatisere profitten og lade fællesskabet betale tabene.
Når det kommer til markedsgørelse af velfærdsstaten, så må vi konstatere, at nyliberalisme og New Public Management ikke har tabt pusten, men har fået fornyet styrke i kraft af den økonomiske krise.
Således er al snak om afbureaukratisering i den offentlige sektor blevet brugt til at introducere 2. og 3. generation af New Public Managements styrings- og ledelseslogikker, og dermed fjerne de sidste bærende elementer i velfærdsstatens fundament. Alle syntes at have tabt sigte af, hvad formålet med velfærdsstaten er. Politikere, spindoktorer og journalister er alle i færd med at erklære velfærdsstaten død, og dens historiske berettigelse for slut.
De vil have os alle sammen til at tro, at vi er “vores egen lykkes smed”, og at hvis vi vælger fællesskabet fra og vælger private løsninger til, så kan vi slippe for den grumme stats altfortærende indgriben i det enkelte menneskes liv.
Gør forsvaret for den offentlige velfærd til en vindersag
Det er på tide, at nogen siger: “NU er nok, NOK” og begynder at formulere og invitere til debat om alternativer til “There Is No Alternative” logikken.
Hvis fagbevægelsen ikke påtager sig udfordringen med at politisere og kanalisere folks utilfredshed med den aktuelle udvikling ind i faglige og politiske klassebaserede kampe for arbejdsforhold, levevilkår og en demokratisk velfærdsstat med universelle skattefinansierede rettigheder, så vil både velfærdsstaten og fagbevægelsen udspille sin rolle og risikere at blive en parentes i historien.
Med debatoplægget “Visioner fra maskinrummet, – for en bedre, billigere, mere effektiv og demokratisk kommune” forsøger LFS kort sagt at levere konkrete forslag til centrum-venstre politikerne, som vil kunne ændre styrkeforholdet og dermed placere markedslogikken hjælpeløs øverst på vippen.
Men vi ønsker samtidig at styrke vores medlemmers grundlæggende viden og indsigt om de komplekse konsekvenser af markedsstyring og anvise alternativer til New Public Management (NPM).
LFS har tænkt sig at gøre forsvaret for offentlig velfærd til en vindersag!
Debatoplægget kan hentes på www.lfs.dk
Se også:
SAA 315: LFS idømt millionbod
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed