Socialistisk Arbejderavis
Nr. 315 – 9. december 2011 – side 7
Grækenland
Regeringsskifte og generalstrejke
Rasmus Holmegaard
Torsdag den 1. december deltog tusindvis i den første landsdækkende strejke siden dannelsen af den nye regering. 3. november måtte den tidligere premierminister George Papandreou gå af, efter han ikke så nogen anden udvej end at foreslå en folkeafstemning om den seneste ”redningspakke” fra EU, der indeholder store nedskæringer på løn til offentlige ansatte, pensioner, samt forøgelse af skatter og afgifter.
At Papandreou ikke så nogen anden udvej end at foreslå folkeafstemningen hænger i høj grad sammen med den store folkelige modstand mod krisepolitikken, som kulminerede i en generalstrejke den 28. oktober.
Titusindvis af mennesker gik på gaden på mindedagen for den fascistiske invasion af Grækenland under Anden Verdenskrig for at vise deres vrede mod planerne om at sende regningen videre til den græske arbejderklasse.
Det folkelige pres gjorde således, at den græske regering var handlingslammet i forhold til at gennemføre de nedskæringer, som den europæiske centralbank, EU og IMF krævede.
I sidste ende måtte Papandreou dog opgive planerne om en folkeafstemning, da der var et enormt pres på den græske regering fra den herskende klasse i Grækenland og de internationale finansielle institutioner for at tage imod pakken. Papandreou tilbød derefter at træde tilbage, hvorefter en ny bred koalitionsregering kunne dannes.
Manden, der er blevet hevet ind for at afløse Papandreou, er den tidligere vicepræsident for den Europæiske Centralbank, Lucas Papademos, der end ikke er medlem af det græske parlament.
Dette dybt udemokratiske skridt skal helt klart ses som et forsøg på at skabe tillid hos internationale investorer og de finansielle institutioner, om at den nye græske samlingsregering er klar til at tage ansvar på vegne af Europas kapitalister og er klar til at sende regningen til den græske befolkning. Det gør det jo selvfølgelig også nemmere, når man ikke er folkevalgt og derfor ikke skal stå til ansvar overfor borgerne.
Modsvaret på dette angreb mod demokratiet må komme fra den græske og europæiske arbejderklasse, der må opbygge sin egen styrke og magtbase i befolkningen.
Vigtigheden af dette er tydeligt blevet bevist i Grækenland, da strejken indtil videre har sat en stopper for regerings planer om at retsforfølge 13 elværksarbejdere, der havde besat deres arbejdsplads i protest mod at man lukkede for strømmen til folk, der ikke kunne betale deres el-regning.
Men frem for alt er det også vigtigt, at vi som socialister kommer med klare modsvar til de herskende diskurser, som borgerskabet, via deres kontrol over massemedierne, pumper ud over æteren.
Magthaverne vil hele tiden presse arbejderklassen med argumenter om, at vi alle er i samme båd, at vi alle må vise tilbageholdenhed, og at vi ikke kan forvente at bibeholde samme velfærdsstandard under krisen, som vi før nød.
Hver gang man tænder for fjernsynet eller åbner en avis, hører vi, at problemet er statens størrelse, høje offentlige budgetter, manglende skattebetaling osv., og at den logiske konsekvens derfor må være flere nedskæringer og privatiseringer.
Overfor denne hetz, må vi som socialister være klare i spyttet og sige, at dette er en krise i selve det kapitalistiske system, drevet frem af bankerne og de finansielle institutioner, og at arbejderklassen under ingen omstændigheder vil betale for en krise, der er skabt af magthaverne.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed