Socialistisk Arbejderavis
Nr. 315 – 5. januar 2012 (Kun online)
Tunesiens revolution et år efter
Siân Ruddick
Mohamed Bani er tuneser og bor i London. Han tilbragte lang tid i Tunesien under revolutionen og har ofte været tilbage siden diktatoren Ben Ali faldt 14. januar 2011. Han talte med Siân Ruddick fra Socialist Worker.
Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at den bevægelse, som endte med at vælte Zine El Abidine Ben Ali startede i 2008. Der var en meget stor intifada – en opstand i mine-området i den sydlige del af landet.
Det er et mineral-rigt område og er blevet udnyttet under hele den franske besættelse og senere siden uafhængigheden. Folk dér er meget fattige, selv om de er omgivet af rigdom.
Den tunesiske regering behandlede folk dér næsten på samme måde som franskmændene havde gjort. Der var ingen udvikling, bortset fra den infrastruktur der var nødvendig for at få mineralerne ud.
Der var et oprør og strejker. Det blev brutalt knust – folk blev dræbt og tusinder blev fængslet. Nu, set i bakspejlet, forekommer det mig, at det var en generalprøve på vores revolution, som begyndte den 17. december 2010.
Modgang
Revolutionen startede pga. økonomisk modgang, ikke bare pga. én person, Mohamed Bouazizi, der satte ild til sig selv. Det startede i byen Sidi Bouzid.
Der var en generel krise i Tunesien. Den blev gjort værre af den globale økonomiske krise, men der er også noget særligt ved denne region. Denne region har specialiseret sig i import af varer fra Libyen, halv-legalt.
På et tidspunkt opstod et problem mellem de to lande. En af Ben Alis svogre havde snydt én fra Gaddafi-familien i en handel.
Dette resulterede i at grænsen blev lukket de næste par måneder, hvilket kvalte området økonomisk og gjorde livet endnu sværere for folk dér. Det gjorde dem vrede og klar til oprør.
Så Mohamed Bouazizi rørte en nerve. Protesterne spredte sig. Men svaret fra diktaturet var chokerende – nogle steder blev 30 mennesker dræbt på én dag af snigskytter. Den slags havde tunesere aldrig oplevet før.
I lang tid berørte protesterne ikke hovedstaden. De fleste byer har mellem 20.000 og 50.000 indbyggede, de er mere som store landsbyer end byer.
Næsten 40 procent af befolkningen bor i hovedstaden og dens forstæder.
Det var vigtigt, at bevægelsen blev spredte sig til Sfax, den næststørste by, som var kendt for at være regeringsfjendtlig.
En af grundene til dens militans er, at siden uafhængigheden er politikerne alle kommet fra ét område. Så Sfax, den største industriby, er blevet politisk marginaliseret.
Den anden grund er, at fagforeningerne er meget stærke dér. Den mest berømte og beundrede tunesiske fagforeningsleder, Farhat Hached, var fra Sfax. Han er som Che Guevara – du ser folk, der bærer T-shirts med hans ansigt på.
Både middelklassen og arbejderklassen i Sfax ønskede forandring. Middelklassen, fordi de ønskede at rive magten fra andre regioner, og arbejderklassen, fordi de har en stærk militant fagforenings-historie.
Folk forlangte at præsident skulle gå af – regimets fald. Et råb, der spredte sig, var ”hæng diktatoren”.
Det var på det tidspunkt, at folk vidste, at Ben Ali ville gå, fordi så mange mennesker var holdt op med at være bange.
Pres
Ledelsen af fagforeningerne ikke kunne klare presset. Selv om de var tæt knyttet til Ben Ali, vendte de 180 grader og indkaldte til generalstrejke – og blev selv revolutionære.
Blot tre dage efter generalstrejken og en stor demonstration i Tunis, flygtede Ben Ali.
Jeg tog tilbage til Tunesien på valgdagen, ni måneder efter Ben Ali faldt. Det var ligesom en familie-festival – folk stod i kø i mere end fire timer sammen med deres børn. Så mange mennesker, der var for unge til at stemme, gik alligevel derhen sammen med deres søstre og brødre, for at være der og diskutere.
Tuneserne har en stor sans for humor i krisetider. Det kunne man se under og efter valget – folk fortalte vittigheder om hinanden fra de forskellige partier i køen.
Folk diskuterer politik overalt nu. Der er nye kunstneriske bevægelser. En af dem er et undergrunds kunstnerkollektiv kaldet ”Hulemennskene”, der laver gade-invasioner. Tyve kunstnere invaderer en gade, viser en film og laver poesi og teater.
Mange mennesker blev pessimistiske efter valget, men bevægelsen er stadig i gang. Der er stærke protester, såsom en sit-in fornylig ved den grundlovgivende forsamling i en forstad til Tunis.
Det startede fordi folk blev bange, da det nye regerende parti Ennahda prøvede at koncentrere magten i premierministerens hænder. Folk gik på gaden meget tidligt for at konfrontere dem og sagde, at de ikke ville vente og se på, mens det udviklede sig til et nyt diktatur. Kravet er at adskille magten – en grundlæggende del af det parlamentariske demokrati.
Nu har arbejdsløse og folk, der repræsenterer det fattige mine-område, sluttet sig til dem. Der er en blanding af politiske og sociale krav, og det er voksende.
Ingen er i stand til lige nu at lede denne modstand. Venstrefløjen er ikke stærk nok. Men der er en stærk civilsamfunds-bevægelse. Folk er ikke i partier og stemmer for dem, der repræsenterer dem på et givet tidspunkt.
Men alligevel, folk er begyndt at blive uregerlige.
Der er strejker næsten overalt i landet, og næsten hver dag. Strejkerne i de vigtigste mine- og olieområder i syd kan stoppe landet og lukke havnene.
Folk har lige væltet et regime, så de respekterer ikke autoritet og magt på samme måde som før. Dette er en nyopdaget frihed – og de ønsker at udtrykke det.
Oversat fra Socialist Worker (UK) 2284, 7. januar 2012
Læs også de tilhørende artikler:
Trade unions play a key role in Tunisia
Ennahda – is it Islamist, secular or left wing?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed