Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 317 – 13. februar 2012 – side 9

Fyringer i Vestas

Sonja Andersen Lange

Vestas har valgt at omstrukturere for, som det står formuleret på vestas.com, at ”øge kundefokus og indtjening samt at reducere de investeringer, der er nødvendige, for at sikre fremtidig vækst”.

Det lyder flot – men virkeligheden er, at denne ”omstrukturering” betyder fyringer for 2.335 ansatte verden over, heraf 1.300 i Danmark.

Det betyder, at produktionen i Varde lukker helt og administrationen i Aarhus, Hammel, Varde, Lem og Ringkøbing skal ”slankes”.

”Det er jo en katastrofe for alle dem, som mister jobbet. Og det er et meget hårdt slag for et lokalsamfund som Varde”, siger Mads Andersen, formand for 3F’s Industrigruppe til fagbladet3f.dk.

Han peger på, at fyringerne kommer som en konsekvens af, at VK-regeringen har nedprioriteret vedvarende energi: ”Her ser vi efterdønningerne af 10 års borgerligt styre. Jeg er så glad for, at den nye regering har en offensiv klimadagsorden. Det kan forhåbentlig skabe mange nye grønne job fremover”.

En mulig nedgang på det amerikanske marked betyder, at yderligere 1.600 ansatte på Vestas’ fabrikker risikerer at blive fyret.

Flere artikler fra nr. 317

Flere numre fra 2012

Se flere artikler af forfatter:
Sonja Andersen Lange

Siden er vist 1853 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside