Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 317 – 13. februar 2012 – side 12

Kaotiske tilstande i Libyen

Peter Schjerning

Libyen ligner, ca. 100 dage efter Muammar Gaddafis fald, et land i kaos.

Lørdag d. 21. januar stormede vrede demonstranter regeringsbygninger i Benghazi i den østlige del af landet. Blot to dage efter indtog militsen ‘28. maj Brigaden’ byen Bani Walid sydøst for hovedstaden Tripoli.

Militsen, der indtog byen, er en blandt flere, der ikke anerkender overgangsrådet NTC’s styre. Manglende lov og orden og ”selvtægtsmilitsers” hærgen vidner om et land, der ikke har fået sikret den fred, som mange libyere havde håbet på.

”Når der er våben til stede og når usikkerheden er så høj, skal der ikke mere en én bilbombe eller attentat til at starte en borgerkrig”. Sådan lyder det fra det tidligere medlem af ”Den Libyske Islamiske Kampgruppe” Noman Benotman.

Den somaliske flygtning Zakarias beskrev forholdene i landet til den britiske avis Sunday Times fra Malta, hvor han sidder i eksil, som ”et nyt Somalia”, hvor ”lovløsheden hersker og alle bærer våben.”

En kamp om magten og utilfredshed med NTC

Over hele Libyen udkæmpes kampe mellem militser – både dem der under Libyenkrigen kæmpede mod hinanden – men også mellem dem, der kæmpede side om side mod Gaddafi-regimet.

Formålet med militsernes hærgen i Libyen er udover jagten på tidligere Gaddafi-tilhængere, ifølge avisen The Telegraph, også at sikre sig magt og indflydelse, f.eks. med kontrol af lokalområderne, andre med kontrol af narkotikahandel. Militserne er meget forskelligt sammensat, nogle med tætte bånd til regeringen, andre er modstandere af den.

Flere analytikere peger på, at det er utilfredsheden med et samfund, der ikke fungerer, som den primære årsag til urolighederne. Der er langt vej til valget, der først finder sted til sommer og befolkningen oplever med konstante strømsvigt, manglende lov og orden, og korruption, et NTC, der ikke lever op til forventningerne.

Angrebet på regeringsbygningerne i Benghazi blev fordømt af lederen Mustafa Abdel Jalil, næstformanden for overgangsrådets Abdel Hafiz Ghoga valgte at trække sig fra sin post.

Tortur i libyske fængsler

Udover de kaotiske tilstande rundt omkring i landet eksisterer der udbredt tortur i libiske fængsler. Op mod 8500 tidligere Gaddafi-tilhængere sidder i dag i fængsel og er udsat for tortur.
For halvanden uge siden trak læger uden grænser deres udstationerede hjem i protest mod forholdene, og Amnesty International og senest FN har fordømt tilstandene.

Alt i mens gøres der ikke noget ved forholdene, af de lande, dvs. NATO-styrkerne, der assisterede oprørerne i kampen mod Gaddafi. Torturen og mordene på fangerne udøves uden juridisk baggrund og med skjult bevilling fra det siddende styre.

Flere artikler fra nr. 317

Flere numre fra 2012

Se flere artikler om emnet:
Libyen

Se flere artikler af forfatter:
Peter Schjerning

Siden er vist 2076 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside