Socialistisk Arbejderavis
Nr. 317 – 16. februar 2012 (Kun online)
Udtalelse fra Internationale Socialisters landsmøde 2012
Sådan opbygger vi modstanden
IS/U
Krisepolitikken har hidtil kun mødt sporadisk modstand – og væsentligst af symbolsk art som demonstrationerne mod velfærdsforringelser under VKO og protester fra tillidsmandsmøder. Så skuffede forventninger over den nye regerings brudte løfter er i første omgang ikke noget der samler til modstand, snarere apati.
Men denne situation vil ikke vare ved permanent, som de spirende protester på lærerområdet viser. For efter alt at dømme har vi udsigt til forringelser og nedskæringer så langt øjet rækker med en ny regering, som helt ukritisk har underlagt sig EU-elitens og dansk kapitals general-offensiv mod den offentlige velfærd.
Ingen kan sige, hvor det præcist vil ramme, men der er kommet klare signaler om, at der både er blæst til kamp mod de fattige ligesom ideer om at fjerne offentligt ansattes spisepause og bededagsferien taler sit eget sprog. Samtidigt hermed taler regeringen om yderligere topskattelettelser.
Enhedslistens rolle
Skal der rejses kamp mod dette, er det meget vigtigt, at Enhedslisten fastholder en klar oppositionskurs og ikke lader sig lokke med i tvivlsomme forlig, som det skete med finansloven 2011. For der findes pt. ikke noget parlamentarisk svar på regeringens krise-løsninger. Derfor er også forkert at udvise overdreven forligsivrighed, som da Enhedslisten flirtede med topskattelettelser i januar. Det ramte helt ved siden af skiven i en situation, hvor kun SF og Metal støttede, medens både FOA og 3F sagde fra. Derfor skal vi også dæmpe forventningerne om, at Enhedslisten kan stemme for den næste finanslov.
Det er ikke forkert at stille forslag i Folketinget om forbedringer. Men det er afgørende, at de formuleres, så det bedst samler modstanden udenfor Folketinget og der fastholdes en klar kritik af den første politik. Noget som Enhedslisten med sin forøgede styrke står bedre rustet til end nogensinde. For tredoblingen af folketingsgruppen giver helt andre muligheder for at komme ud til græsrødderne ude i landet i fagforeninger og bevægelser. Herved har Enhedslistens lokal-afdelinger også fået større muligheder for lokalt at samle utilfredsheden med den førte krisepolitik.
Aktionsenhed
Ingen kan forudse hvilke spørgsmål, der længere fremme vil udløse bevægelse. HBs ”100-dages-udspil” fik kun sporadisk opbakning, men blev alligevel opfulgt af en positiv mobilisering i Odense. Så bliver vi ved at presse på for den slags initiativer, vil vi opleve flere situationer, hvor Enhedslistens bredere troværdighed kan bruges som en løftestang til aktivitet og kamp. Det var også den metode, der blev brugt i Århus i 2006, og som ledte frem til de store budget-strejker.
Men denne metode skal ikke begrænse sig til at adressere lokale fagforeninger og bevægelser, men også regeringspartiernes lokale bagland. Her ulmer der en stigende utilfredshed med den førte politik. Selv det radikale bagland har opponeret mod dagpengeforringelserne og Margrethe Vestagers modstand mod Tobin-skatten.
Det sidste er måske lidt kuriøst, men understreger pointen ifht. S og SFs bagland – og vel at mærke en utilfredshed, som kun vil vokse. Kun via pres nedefra – primært fagforeningerne, kan vi udfordre den førte politik. Det er klassisk aktionsenhed, at det ikke gøres alene med manøvrer på topplanet. Derimod er signalerne fra Enhedsliste-toppen uhyre vigtige.
Denne metode er ikke et shortcut, som udløser bevægelser og strejker med et fingerknips. Men et spørgsmål om en vedholdende indsats, hvor vi tålmodigt holder fast i perspektivet, og kæmper for det – både i Enhedslisten og ude i bevægelserne.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed