Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 318 – 16. marts 2012 – side 10

Fynsk Forår fortsætter ...

Lene Junker

Efter den succesfulde demonstration 1. februar fortsætter Fynsk Forår sine aktiviteter på Facebook og i den virkelige verden.

Den 15. februar havde Fyens Stiftstidendes Café Stiften inviteret til debat om Folkeskolen efter fyringerne af de 124 lærere. Fynsk Forår modtog deltagerne med banner og flyers inden mødet. Vi deltog aktivt i debatten og fik en del omtale i avisen næste dag.

Næste event er generalforsamling i Odense Lærer Forening den 16. marts. Vi stiller forslag om mere faglig aktivitet og møder ude på skolerne, og vi stiller op til bestyrelsen.

Fynsk Forår har kontakt til rigtig mange lærere i Odense. Vi er også i kontakt med andre grupper af ansatte i Odense Kommune. Derfor ved vi, at der nu også er fyret 10 % af alle klubpædagoger i Odense.

Endelig har vi kontakt til lærere i resten af landet, hvor fyringer også er en del af hverdagen. Dertil kommer, at Kommunernes Landsforening gennem ”Partnerskaber” med enkelte kommuner sætter et voldsom angreb ind på at forringe lærernes arbejdstid og arbejdsvilkår.

Det er blandt andet sket i Frederiksberg Kommune, hvor kommunalbestyrelsen lige har besluttet sig for det. Lærere og forældre protesterede foran Frederiksberg Rådhus og formanden for Frederiksberg Kommunelærerforening, Ane Søegård, siger: ”Vi giver ikke op: Vi vil have kvalitet i undervisningen, ikke rigid benchmarking og besparelser!”

Besparelserne i landets kommuner har været så voldsomme, at de har brugt 5 mia. kr. mindre end regeringen havde tilladt. Om kort tid starter nye forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. Det er på tide at starte en stafet, som samler alle som kæmper mod fyringer og forringelser i kommunerne.

Se også:
SAA 318: Interview med Søren Grønborg, tillidsmand på Carlsberg: “Det kan godt betale sig at sige hertil og ikke længere”
SAA 318: Overenskomst: En tæsket hund
SAA 318: Indien: Verdenshistoriens største strejke

Flere artikler fra nr. 318

Flere numre fra 2012

Se flere artikler om emnet:
Krise og modstand (DK)

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 2101 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside