Socialistisk Arbejderavis
Nr. 318 – 16. marts 2012 – side 15
Mere arbejdermagt i Grækenland
Jesper Høi Kanne
Krisen i Grækenland bliver værre og værre for arbejderklassen.
Den seneste ”redningspakke” medfører brutale angreb på den almindelige – i forvejen hårdt ramte befolkning. Men det giver håb, at græske arbejdere kæmper tilbage. Der har været 15 generalstrejker over de sidste to år og et utal af andre strejker og protester.
Vreden er nu så stor, at fagbureaukratiet er ekstremt presset af medlemmerne, der er den egentlige drivkraft og organisator i enhver strejke i dag.
Men selv éndags- og 48 timers generalstrejker, giver et ophold i kampen, mellem strejkerne, selv om de lægger et stort pres på borgerskabet i sig selv. Som svar på den desperate situation, hvor mange ikke har fået løn i uger og måneder, er flere arbejdspladser blevet besat, og nogen steder har arbejderne helt overtaget styringen.
Grækerne har nu den mest militante arbejderklasse i hele Europa.
Arbejdermagt
Alle sundhedsarbejderne i den nordgræske by Kilkis har overtaget deres lokale hospital og udsendt en pressemeddelelse hvori de erklærer, at hospitalet nu er under fuld arbejderkontrol. Enhver hospitalsbeslutning tages nu på en generalforsamling af arbejderne.
Arbejderne erklærer, at sundhedssystemets problemer, ikke kan løses separat fra resten af krisen, at regeringen på ingen måde er fritaget for dens økonomiske ansvar overfor hospitalet, og at regeringens nyliberale økonomiske politik skal besejres, før problemerne kan løses.
Hvis arbejdernes krav ikke indfries vil de søge støtte i lokalsamfundet for, at forsvare det kollektive sundhedssystem, redde deres hospital og vælte regeringen. Indtil udestående lønninger og tillæg er betalt, vil hospitalet kun yde akut-service. Desuden kræver arbejderne et lønningsniveau, fra før nedskæringspakkerne trådte i effekt. Og endelig opfordrer de til samarbejde mellem hospitalet, fagforeninger og progressive organisationer.
Arbejdere på avisen Eleftherotypia, et venstreorienteret dagblad, er heller ikke blevet betalt i lang tid.
Arbejderne har nu overtaget avisen, og d. 15. feb. udkom den første udgave, 100% skrevet og produceret af arbejderne. Oplaget var på 40.000, med 31.000 aviser solgt over hele Grækenland, heraf 19.000 alene i Athen.
Det er en forbedring i forhold til avisens originale salg. En mindre finans-avis bliver på samme måde udgivet af dens arbejdere.
Arbejdere er i strejke og besættelse på TV-stationen Alter, igen på grund af ubetalte lønninger, og har sat deres egne strejke meddelelser og videoer på skærmen, samt solidaritetsmeddelelser til andre strejker.
Politisk krise
Disse eksempler er de første små, men vigtige, skridt i retning af arbejdermagt og øget kontrol med arbejdspladserne.
Det er også det stærkest mulige rygstød, til dem i protestbevægelsen der kræver, at Grækenland skal afvise at betale sin gæld, og nationalisere og demokratisere bankerne og de store eksportindustrier. Arbejderklassens strejker og demonstrationer er så stærke, at dette er en reel mulighed.
Borgerskabet vil gøre alt for at få almindelige mennesker til at betale for krisen, men de er selv splittet internt. De er presset af de hårde krav fra ‘Trojkaen’ (Valutafonden, EU, Den Europæiske Centralbank), om at betale gælden og lave nedskæringer, på den ene side, og af den græske befolknings krav om stop for nedskæringer, og udtrædelse af euroen, på den anden side.
Denne splittelse viser sig i parlamentet. D. 12. feb. vedtog parlamentet den seneste ‘redningspakke’ fra trojkaen, på € 130 mia. (968,5 milliarder kroner), der skal gå direkte til at betale gæld af til primært de tyske og franske banker.
Men regeringspartiet PASOK (socialdemokrater) ekskluderede 22 parlamentsmedlemmer for at stemme imod pakken. 21 blev ekskluderet af det konservative ND parti, og det lille fascistparti LAOS trak sin støtte til regeringen.
Den anden største gruppe i parlamentet udgøres nu af de ekskluderede, i alt 64, medlemmer. Venstrefløjspartierne til venstre for PASOK står til at få over 40 % af stemmerne til det næste valg i april.
Besættelsen og overtagelsen af arbejdspladser viser det absurde i krisen. Folks behov er de samme som før, og fabrikker, kontorer og lignende står stadig klar til brug.
Den eneste grund til nedskæringer, arbejdsløshed og desperation er det græske borgerskabs rædsel for at skulle udtræde af euroen og miste deres position indenfor europæisk kapitalisme.
Se også:
SAA 318: Euro-krisen: Kan græske arbejdere slå bankerne?
SAA 318: 2. udgave: Så hårdt rammes grækerne
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed