Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 319 – 26. april 2012 – side 3

Ungdomsledighed på 80’er-niveau

Sonja Andersen Lange

Ifølge analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) offentliggjort i marts er ungdomsledigheden nu oppe på 12 pct. og er dermed på samme niveau som i 80’erne. Sidste gang ungdomsledigheden var højere end det, var i 1993.

Ifølge en anden analyse foretaget af AE tilbage i januar, har det store ledighedstal store konsekvenser for de unge. Det kan ses tydeligt på dem, der var unge arbejdsløse i 90’erne.

Analysen viser, at 5 pct. af de unge, der var på langvarig kontanthjælp i 1994, i dag er ledige eller placeret som ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, mens hele 47 procent (altså knap hver anden), er helt uden for arbejdsstyrken.

Hetz mod arbejdsløse hjælper ikke

”Beskæftigelsespolitikken er designet til gode tider med mange job, hvor det drejer sig om at genere de arbejdsløse, så de finder arbejde og ikke havner i ‘systemet’. Men det duer ikke i tider, hvor der mangler job at søge. Her skal der en anden indsats til, hvor der bliver taget udgangspunkt i den enkeltes muligheder,” udtaler direktør Lars Andersen (AE) til Politiken.

Ikke lige slemt alle steder

Selv om de nordjyske kommuner, samt Fyn og Sydvestsjælland har en ungdomsledighed på over 13 pct. i gennemsnit og kommuner som Lolland og Bornholm har en ungdomsledighed, der er helt oppe på omkring de 18 pct. (dvs. at ca. hver femte unge mellem 16-29 år står uden arbejde), så er der nogle kommuner, der har det lidt nemmere.

Ungdomsledigheden er nemlig langt lavere i de nordsjællandske kommuner, som f.eks. Hørsholm, Allerød, Gentofte og Rudersdal. Her er der kun 8% af de unge, der er uden job.

Flere artikler fra nr. 319

Flere numre fra 2012

Se flere artikler af forfatter:
Sonja Andersen Lange

Siden er vist 1864 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside