Socialistisk Arbejderavis
Nr. 319 – 26. april 2012 – side 12
Det Muslimske Broderskab
– imellem generalerne og revolutionen
Anders Bæk Simonsen
Efter de egyptiske parlamentsvalg i november, ”regerer” Det Muslimske Broderskab nu et skyggeparlament, imens den virkelige statsmagt fortsat ligger i militærets hænder.
Broderskabet er nu i deres nye position klemt imellem den herskende klasse og den revolutionære bevægelse tilsat en global økonomisk krise.
Den islamfobiske debattør på Berlingske, Kasper Støvring, har brugt Det Muslimske Broderskab valgsejr i de egyptiske parlamentsvalg som argument for, at revolutionen ikke har ført noget godt med sig. Han erklærer helt åbent, at han foretrækker diktatoren og morderen Mubarak fremfor islamisterne i broderskabet, fordi han sikrede ”en relativ stabil retsorden” og gode forbindelser til Israel. Det trues nu af islamisternes valgsejr, forudser han.
Men hvis nu Kasper Støvring ikke var sådan en mørkemand (og havde en klassebaseret analyse af broderskabet), ville han måske forstå, at den parlamentariske valgsejr til islamisterne, er den eneste garant for at videreføre diktatorens politik, som Støvring kan klynge sig til.
I sin essens betyder det nedskæringer der rammer den i forvejen sultplagede befolkning imens elitens rigdom og magt består. Endelig har Broderskabet accepteret de eksisterende internationale aftaler der betyder fortsat tæt samarbejde med den amerikanske imperialisme og den israelske apartheid stat.
Hvem er Det Muslimske Broderskab?
Helt fra begyndelsen og frem til revolutionen i dag, har organisationen været præget af splittelser. Under revolutionens begyndelse mente lederne af Broderskabet ikke man skulle bakke op om protesterne, men eftersom tusindevis af deres medlemmer deltog, ændrede de efterfølgende mening.
Den egyptiske socialist Sameh Naguib beskriver at organisationens ”(..) bestandige udsving mellem opposition og kompromis, mellem eskalering og ro, er et resultatet af Broderskabets natur som en folkelig, religiøs gruppe der består af spidsborgere side om side med traditionelle og moderne småborgere – studerende og akademikere, de arbejdsløse og store dele af de fattige”.
Allerede inden Mubarak faldt førte organisationen samtaler med militærstyret om en overgangsregering og ikke lang tid efter Mubaraks fald, indgik organisationen en beskidt aftale med militærets generaler. Den lød på at broderskabet bakker op om Det Øverste Militære Råd der til gengæld forberede parlamentsvalg der sikrer broderskabet de bedste muligheder.
Men dette udsalg havde også sin pris og mange af organisationens yngre medlemmer har forladt organisationen og dannet nye. Organisationen er ”stabil i tider med politisk og social ro” og ”en tidsindstillet bombe i periode med store omvæltninger” forklarer Sameh.
Hvorfor har de så vundet valget?
Det Muslimske Broderskab er den eneste bevægelse der i grove træk har fungeret som opposition til det bestående regime gennem et halvt århundrede. Det er ikke alene en religiøs og politisk bevægelse, men også en social bevægelse der har hjulpet den almindelige befolkning med adgang til uddannelse, klinikker, hospitaler og ungdomsklubber.
Men den måske største attraktion ved Broderskabet er, at det har ry for været ubesmittet af korruption. En meget vigtig faktor overfor det gamle regimers grådighed, bedst illustreret ved Mubaraks familiens 393,75 milliarder kroner store formue i Schweiz.
Det er altså en bevægelser der på mange måder indgyder håb om retfærdighed til den hårdt plagede egyptiske befolkning. Allerede nu er der dog kommet sprækker i det billede.
Revolutionen er stadig ikke fuldent
På årsdagen for Revolutionen d. 25 januar, blot 48 timer efter at det nye parlament samledes for første gang, havde broderskabet sat en scene op på Tahrir pladsen, forberedt patriotiske sange; altså en festdag for revolutionen.
Det viste sig dog, at stemningen på Tahrir ikke var til fest og broderskabets budskaber druknede i larmen fra protesterne. Protester mod at militæret stadig er ved magten, at de ansvarlige for rå vold og mord mod demonstranterne stadig ikke er bragt til ansvar og protester mod generalernes positioner og privilegier. Efterfølgende har der i løbet af foråret samlet sig 100.000'er og endda over en million mennesker på Tahrir pladsen.
Benzin på bålet
De egyptiske generaler vedtog en 112,5 milliarder kroner stor nedskæringspakke som det nye parlament så har fået æren for at føre igennem. Denne nedskæringspakke er et krav fra de arabiske golfstater, Vesten, IMF og Verdensbanken der kræver reformer til gengæld for at bevillige et lån til den skrantende økonomi.
Imens at arbejdsløsheden, sulten, hjemløsheden og den generelle sociale utilfredshed vokser skal Broderskabet og resten af parlamentet skære i statens tilskud til de livsnødvendige tilskud på fødevarer. Det er ren benzin på bålet. Den generelle økonomiske krise og de rekordhøje fødevarepriser var vigtige faktorer for at folk gik på gaden i første færd mod Mubarak. Nu er det den samme IMF diktererede politik der bliver gennemført af broderskabet.
Hvor at den egyptiske befolkning under den første revolution næsten ”jomfrueligt” brød frygtens mur ved at organisere sig i uafhængige fagforeninger og dannelse af lokalråd og vagtværn, bliver arbejderklassen nu for hver eneste dag der går, mere organiserede og militant.
Trods den seneste tids uoverensstemmelse imellem militærrådet og Det Muslimske Broderskab er sidstnævnte Kasper Støvrings svage men dog stadig bedste ven lige nu.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed