Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 320 – 1. juni 2012 – side 3

Det mener vi

Helle Thorning er ude på løntrykkeri

Så direkte taler arbejdsmarkedsprofessor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet i forbindelse med regeringens planer om at vi skal arbejde mellem 15-19 timer mere om året svarende til 20.000 fuldtidsstillinger. Det kommer oveni en situation hvor regeringspartierne indenfor det seneste år har skåret på efterløn, fleksjob, førtidspension og sygedagpenge.

Alt sammen har til formål at øge arbejdsudbuddet altså antallet af mennesker der kan arbejde. Det sker i en situation hvor mange er arbejdsløse. Hvis det var, at de ansvarlige politikere ikke vidste bedre, kunne man sige ”det er vanvittigt” og ryste på hovedet.

Men de ved bedre. De ved, at øgede arbejdsudbud betyder mere konkurrence imellem os om de for få stillinger. De ved, at det betyder lønnedgang for os. Det har Dansk Arbejdsgiverforening, overvismænd og den tidligere nationalbankdirektør Niels Bernstein fortalt dem i årevis.

Deres undskyldning for at indlede disse angreb på vores ret til dagpenge når vi er arbejdsløse, ret til en værdig alderdom og en rimelig løn er at vi i fremtiden vil mangle flere hænder. De påstår, at i 2020 vil det være 300.000 sæt hænder. I starten af maj viste nye tal fra Danmarks Statistik, at det er ren fup. Vi får tværtimod 8.210 mennesker mere til arbejdsstyrken.

Heldigvis lader det ikke til, at det bliver endnu et angreb der går på upåagtet hen. Enhedslisten har lanceret en hjemmeside under navnet ”Myten om de manglende hænder” og samtidig lader det til, at flere lokale fagforeninger går mod fagforeningens toppens deltagelse i løntrykkeriet. Der er taget initiativ til en faglig landskonference, ”Signaler fra virkeligheden”, den 1. juni. De spørger sig selv, hvorfor de nu skal betale for regningen til krisen endnu engang. De har vist ”ansvarlighed” og accepteret adskillige nedskæringer og lønnedgang.

Imens vi skal betale igen, igen (og igen) har Dansk Aktie Analyse for nylig opgjort, at de 49 rigeste familie nu har en private formuer på over 500 milliarder kroner. Deres formue er således vokset med 30 milliarder kroner på et år. Urimeligheden skærer i øjnene og flere begynder at forstå at den nye SF-S-R regering samt fagtoppen ikke kan skabe forandringer eller i det mindste holde status quo.

Socialistisk Arbejderavis byder de små men vigtige initiativer velkommen, men vi vil samtidig gerne diskutere med andre, hvordan vi overhovedet i første omgang kan genvinde rettigheder i en dyb krisetid?

Vores måske vigtigste indspark til bevægelserne er, at ingen sag eller kamp længere kan stå alene og sejre. Det gælder i den forstand, at kampene må gå over de faglige og sektoriale skel, da det er den samme fjende vi kæmper imod.

Men det gælder også for de generelle bevægelser hvad enten det så er anti-fascisme, velfærdsprotester, klimabevægelse eller den nye asylbevægelse. Systemet er så meget i krise, at enhver indrømmelse bliver en bitter strid. Vi må kæde bevægelserne sammen i en fælles kamp imod det rådne system. Vi håber og tror på at sommeren bliver varm.

God sommer!

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 320

Flere numre fra 2012

Siden er vist 2162 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside