Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 320 – 1. juni 2012 – side 3

Efter Ø-årsmødet

”Vi er nødt til at gå ind i bevægelser, som opstår ud af arbejderklassen selv”

Bo Nielsen er medlem af Enhedslisten Amager Øst, hvor han sidder i bestyrelsen. Vi spurgte ham om hans oplevelser af Enhedslistens årsmøde.

Hvilken kurs satte årsmødet for Enhedslisten det næste stykke tid?

Såvel de mange indlæg om øget udenomsparlamentarisk kamp mod regeringens krisepolitik som Johannes udmelding om, at EL ikke finder sig i “bøllemetoder” var udtryk for et skarpere og mere kritisk EL. Vi er så småt ved at genfinde rollen som opposition til venstre efter at have strakt sig meget langt både i forhold til Finanslovsaftalen i 2011 og med en kammeratlig tone, hvor udstrakte hænder og tale om “vennerne” i regeringen har været ensidig fra vores side.

Derudover er der lagt op til en ideologisk styrkeprøve i vores parti, hvor HB havde foreslået en omskrivning af partiprogrammet, hvilket dog blev stemt ned og i stedet blev der vedtaget en undersøgelse af programmet i forhold til hvilke dele, der bør ses på. Den proces bliver interessant, da den vil afkræve en ekstra indsats af såvel “gamle” og revolutionære medlemmer for at holde partiet på et revolutionært ideologisk spor, men også fordi det bliver en mulighed for mange nye medlemmer for at dykke ned i det selvsamme marxistiske tankegods, som ledende EL-folk på forhånd har afvist i medierne.

Kommer årsmøde til at betyde mere aktivitet på gaden?

Det kan et årsmøde ikke i sig selv. Den ulmende utilfredshed skal først omsættes i en eller anden form for bevægelse. En sådan bevægelse kan EL ikke skabe. Vi er nødt til at gå ind i bevægelser, som opstår ud af arbejderklassen selv.

Det er normalen indenfor kapitalismen, at der ikke er den store klassekampsaktivitet. Så vi er nødt til at handle indenfor for et parlamentarisk rum også, da det er der, der ligger et vist omfang af opmærksomhed, og visse mulige sejre indenfor rækkevidde.

Men nu bakker EL til en begyndelse op bag protest-dagen den 4. juni. Sådanne græsrodsinitiativer skal vi selvsagt være meget obs på og mobilisere til, ikke mindst internt mellem medlemmerne. Årsmødebeslutningen om en kampagne for dagpengene skal også ses som et ønske om mere aktivisme.

Jeg tror ikke den nye HB-sammensætning er ændret så meget, at vi kan forvente store forandringer i den overordnede ageren i forhold til bevægelse og gadeaktivitet. Omvendt ser vi lige nu en skærpelse af EL på parlamentarisk plan, hvor Johanne i dag (27.5) angriber skattereformen og “ikke har fantasi til” en finanslovsaftale. Det er et moderat ryk til venstre for EL, og det startede med årsmødet.

Flere artikler fra nr. 320

Flere numre fra 2012

Siden er vist 1671 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside