Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 320 – 1. juni 2012 – side 11

12. maj

– Det globale forår

Casper Jensen

Den økonomiske krise i Europa har skabt masseprotester. Lørdag den 12. juni 2012 blev dermed markeret i forbindelse med årsdagen for 15. maj bevægelsen i Spanien og ”Det Globale Forår”.

Spanien

I Spanien har demonstranter for ægte demokrati vendt vreden til kamp imod bankernes grådighed.

Regeringen har givet bankpakker til Bankia, som er Spaniens største bank. Bankpakkernes samlet sum er på 74 milliarder kr., hvilket er det samme beløb som er blevet skåret fra sundhed og uddannelse bare i april måned 2012.

Utilfredsheden hos spanierne kom til udtryk i form af 70 organiserede marcher landet over. De største marcher fandt sted i Madrid med 250.000 demonstranter, og i Barcelona med 200.000 demonstranter. Disse protester sammenlignes med demonstrationer fra juni og oktober sidste år.

Alle forsamlingerne på dagen opfordrede til, at gælden for krisen ikke bliver tilbagebetalt.

London

300 demonstranter mødte op til ”Mød de 1 %” ved Occupy bevægelsen i London. Demonstranterne marcherede på tur til Londons banker, som inkluderer Goldman Sachs, Merril Lynch og Santander. Demonstranterne forsøgte at campere med bannere ude foran Storbritaniens centralbank, The Bank of England. Disse forsøg blev forhindret af massivt politiopbud.

Occupy-bevægelsen i London har organiseret flere events i forbindelse med ”Occupy May”. Ragnhild Freng Dale, redaktør på avisen Occupied Times, fortalte til de fremmødte demonstranter: ”Ingen havde planlagt, at verden skulle se ud som den gør i dag. Det betyder, at vi kan ændre den. Vi kan bygge en verden vi ønsker at se.” Ragnhild Freng Dale fortsætter: ”Det handler ikke om penge. Det handler om mennesker. Det vigtigste Occupy har gjort, er at bygge fællesskab.”

København

I Danmark havde Occupy bevægelsen arrangeret ”Occupy CPH” i solidaritet med den globale maj manifestation. Paraden bevægede sig fra Sankt Hans Torv til Christiansborg Slotsplads. Her lavede man en happening, der klippede strengene af en politiker-dukke som styres af lobbyister.

Occupy CPH afholder en konference, som finder sted i juni. Her vil der blive diskuteret ”økonomiske og samfundsmæssige alternativer til det nuværende system”.

Flere artikler fra nr. 320

Flere numre fra 2012

Se flere artikler af forfatter:
Casper Jensen

Siden er vist 1771 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside