Socialistisk Arbejderavis
Nr. 320 – 1. juni 2012 – side 13
Anmeldelse af "Den kommende opstand"
Brugsanvisning for revolutionære eller gammel vin på nye flasker?
Stefan Godau
I 2007 har den franskbaserede gruppe "den usynlige komite" udgivet det forholdsvis korte skrift "den kommende opstand", som ligger frit på Internettet til download. Den er nu udkommet som brochure på dansk.
Forfatterne formår at beskrive det kapitalistiske samfund, vi lever i på en god måde: fremmedgørelse i arbejdsverden, vores forhold til naturen, den daglige konsumer-terror, politistaten og sikkerhedsvanviddet. I en verden hvor vi bliver ”frarøvet vores sange gennem hitlister, vores kød og kærlighed gennem pornoindustrien og vores frihed gennem lønarbejde” kan vi kun bevise individualitet ved at købe økomad eller vores spillelister på IPod en.
Friheden er bare en illusion, der kan ikke findes frihed i dette samfund, fordi kapitalismen er altomfattende. Vi finder den heller ikke i familien eller parforholdet. Men det er her et mærkeligt negativt frihedsbegreb som hylder frihed som absolut, men glemmer dets klasseindhold. Friheden for en arbejder og kapitalist er forskellig. Kapitalisten har frihed til at udbytte arbejderen, imens arbejderens handlemuligheder øges ved at indgå forpligtende fællesskaber med andre arbejdere, hvor man sammen går mod ens undertrykkere. Ydermere findes der også venstreorienterede, som er gifte eller i et fast parforhold og er meget kærlige og tilfredse med deres personlige forhold, men stadig ønsker en anden verden.
Ikke for almindelige mennesker
Forfatterne beskriver hvordan staten reagerer på oprør med øget overvågning og kontrol. Beskrivelsen af de kapitalistiske metropoler med deres ansigtsløse betonklodser, indtager stor plads. I disse byer er tilværelsen for den moderne lønarbejder både fleksibel og rodløs. Deres svar er dog ikke kampen mod udbytning og spekulation, men at afvise alle former for arbejde. På samme måde skal individer være ligegyldige over for huslejestigninger, yuppificering osv., da metropolerne går alligevel under.
Forfatterne nævner begreber som ”merværdi”, ”varefetish” og ”tingsliggørelse” men giver desværre ingen forklaring på hvad, de mener med disse begreber. Dette er symptomatisk for stilen i bogen. Sproget er meget akademisk og svært at forstå for almindelige mennesker.
Pengeløse kommuner
Hvad er så bogens sigte? Ifølge forfatterne, er det man skal gøre i hvert fald ikke at organisere sig i partier, fagforeninger og borgergrupper, da disse er alle sammen fikserede på den rådende stat. Deres svar er derimod kommuner, der arbejder mindst muligt, lever pengeløst og dyrker deres grøntsager i by haver.
Disse ideer er overhovedet ikke nye, men opstod i forskellig forklædning igen og igen: Fra Robert Owens New Harmony som kommunistisk landkommune i 1825 til hippierne og deres råb om at søge ”tilbage til naturen”.
Som i en gryderet blander de vildt forskellige bevægelser, som by- indianerne i Italien i 70'erne, partisanerne under Anden Verdenskrig og aktionskommiteerne i 1968 sammen og erklærer dem som forbillede. Deres yndlingseksempel er de militante kampe i Frankrig mod arbejdsmarkedsreformen CPE med gadekampe, motorvejsbesættelser osv. Ifølge dem skulle denne bevægelse været opstået spontant og udenom partier eller fagforeningerne – sikke en gang vås!
Hvilken slags organisering?
Uden fagbevægelsens deltagelse og omdømme ville ungdommens militans være ebbet ud i sand. Naturligvis benægter socialister ikke vigtigheden af uafhængige komiteer osv., men vi går ind for et socialistisk program i disse bevægelser og en fastere organisering, så disse bevægelser kan lykkes. Et aktuelt eksempel er Occupy-Bevægelsen. Netop derfor engagerer vi os der, selvom vi ikke er enig i alt.
Hovedpåstanden i bogen kan sammenfattes i følgende citat på bogens omslag:” Der er ikke længere nogen grund til at vente – på et gennembrud, på revolutionen, atomkatastrofen eller en social bevægelse. At fortsætte med at vente er vanvid. Katastrofen er ikke på vej, den er her allerede. Vi befinder os allerede i civilisationens sammenbrud. Det er inden for denne bevægelse vi må vælge side.”
Vi skal altså bare lægge hænderne i skødet, være den bedrevidende kritiker og se verden gå under! Jeg synes, vi har vigtigere ting at gøre i dag end at være bagkloge pessimister. Det er at være med til at opbygge modstand og diskutere muligheden for socialisme med folk, som allerede har draget konklusionen, at det kapitalistiske system skal afskaffes.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed