Socialistisk Arbejderavis
Nr. 321 – 1. juli 2012 – side 6
Krisen i Spanien er ikke til at overse
Mathias M. Christiansen
Hver eneste dag bliver 500 private boliger sat på tvangsauktion. Før var hospitalsbehandlinger tilgængelige for alle uanset indkomst og statsborgerskab, i dag skal alle betale en euro for en recept.
Fra september skal migranter uden papirer betale for at komme på hospitalet, det samme gælder for unge der er arbejdsløse eller ikke er studerende.
Uddannelsesbudgettet for 2012 er reduceret med 22 procent, samtidig steg brugerbetalingen på uddannelserne med 66 procent. Det betyder, at en universitetsstuderende fra september 2012 skal betale 12.000 kr. om året, udelukkende for at studere.
Arbejdsløsheden er nu på 25 procent og især ungdomsarbejdsløsheden er høj, hver anden under 30 år er arbejdsløs i Spanien.
Regeringen forringer konstant arbejdsforholdende for dem der er heldige at være i job – regeringen har blandt andet indført en lov der gør det lettere for arbejdsgivere at fyre folk. Samtidig åbner loven for, at arbejdsgiverne kan undgå, at betale kompensation til en fyret medarbejder.
Regeringen har indført denne lov under et påskud af, at den skulle gøre det lettere for arbejdsgiverne, at ansætte medarbejdere. Men som det fremgår af arbejdsløshedstallene fra Spanien, bliver den brugt til at fyre folk.
Den almindelige borger i Spanien er altså udsat for kraftige forringelser af sin velfærd. Krisen bliver brugt til, at forringe vilkårene for de spanske arbejdere, og til at forberede forholdende for bankerne og virksomhedsejerne.
Naomi Klein har med begrebet ”Chok doktrinen” beskrevet dette fænomen. Hun beskriver hvordan borgere i et land, ramt af økonomisk krise, befinder sig i en tilstand af stress og rådvildhed. Hun beskriver desuden hvordan neoliberalister profiterer af dette, ved at smadre velfærdssystemet og vedtage reformer der favoriserer virksomhederne.
Regeringen har indført nedskæringer overalt, undtaget er dog militæret og den royale familie.
Historien om krisen i Spanien
I 2007 blev der i Spanien igangsat en million byggeprojekter, det var mere en hvad England, Frankrig og Tyskland tilsammen igangsatte i samme år. Bolig- og finanseringsbobblen gik med andre ord ikke ubemærket forbi Spanien.
I 2007 begyndte de første tegn på krisen at melde sig, og fra 2007 til 2010 steg arbejdsløsheden fra 8,3 procent til 20,1 procent, en stigning på 11,8 procentpoint. I Eurozonen i samme periode var stigningen i arbejdsløsheden mere moderat, den steg fra 7,5 procent til 10,1 procent, en stigning på 2,6 procentpoint.
Fra 1995-2007 oplevede Spanien et boom i økonomien, især i byggesektoren. I denne periode steg jobskabelsen årligt med 4,1 procent. Bankerne og byggefirmaerne tjente styrtende med penge i denne periode og begyndte at investere internationalt, blandt andet i lufthavne.
Des flere byggeprojekter der blev sat i gang, des flere penge skulle der lånes i bankerne. Der blev med andre ord skabt en kæmpe låneboble, der kunne briste når som helst.
Da den internationale finanseringskrise begyndte, ramte den også Spanien, og boligmarkedet gik nærmest i stå natten over. I december 2008 blev der således kun igangsat ét byggeprojekt.
Især regionale banker (de såkaldte ”Cajas”) havde under opturen lånt billioner af euro til byggefirmaer og ejendomsmæglere. Disse lån kunne nu ikke betales tilbage og firmaerne gik konkurs. Derfor blev mange arbejdsløse, og hundredtusindevis af mennesker blev af grådige banker smidt på gaden, fordi de ikke kunne betale deres lån.
Kollapset på boligmarkedet skabte finansielle ”sorte huller”, der skabte en depression i hele det økonomiske system. De offentlige finansieringer gik heller ikke uberørt forbi, og regeringen indførte og indfører til stadighed markante besparelser på de offentlige budgetter, samtidig med at de renter, Spanien skal betale på sin gæld, er fordoblet siden krisens start.
Den parlamentariske løsning
I 2011 blev ”Partido Popular” (PP) med Mariano Rajoy valgt til, at lede landet gennem krisen. Partiet blev stiftet i 1989 af Manual Fraga, der under fascisten Francisco Franco’s diktatur var turistminister.
Rajoy har som tidligere beskrevet, vedtaget reformer, der har betydet massive angreb på velfærden. Da Rajoy blev valgt sagde han, at der ville blive vedtaget en ny reform hver fredag.
Den 9. juni anmodede Rajoy, EU-landende og den europæiske centralbank om støtte til landets nødlidende banker, der blev bevilliget et lån på 100 milliarder euro.
Rajoy’s reform-villighed har dog mødt modstand fra folket, indenfor de første 100 dage efter hans valgsejr, den 29. marts 2012, gik den spanske befolkning i generalstrejke.
Som et ekko af Marx skaber den økonomiske uro også en politisk uro, og PP tabte uventet det nyligt afholdte andalusiske regionalvalg.
Den udenomsparlamentariske løsning
15. maj-bevægelsens Indignados fra 2011 opstod i kølvandet på de voldsomme besparelser der rammer landet. På et-årsdagen for 15. maj-bevægelsen var der store protester, hundredetusinder demonstrerede i 70 forskellige byer.
Protesterne er dog ikke så store, som da bevægelsen tog sin begyndelse. Dette skyldes især at fagbevægelsen har valgt at samarbejde med regeringen, da den har støttet Rajoy’s massive pensionsforringelser.
Blandt den spanske befolkning er støtten til protesterne stadig høj. En ny meningsmåling viser, at 68 procent af befolkningen støtter og bakker op om protesterne. Et eksempel på den nylige modstand var generalstrejken den 29. marts i år, hvor der deltog en million mennesker. Den var en massiv protest imod de omfattende besparelser.
Mens de nyliberale reformer presser regningen for krisen nedaf, puster den til en ulmende modstand. Og det er ikke umuligt, at modstanden mod besparelserne i Spanien vil blive lige så store som – eller større end – i Grækenland.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed