Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 321 – 1. juli 2012 – side 11

Syrien

Under overfladen lever oprøret

Jesper Juul Mikkelsen

Om vi lytter til den danske regering eller læser pressens dækning af Syrien, er billedet det samme: ”Der er ingen gode løsninger i Syrien”, ”det er et snigende folkemord”, den syriske befolkning er magtesløse overfor Assads militær lyder historien. Den eneste løsning disse borgerlige kommentatorer og politikere kan komme op med er militær intervention.

Der har heldigvis endnu ikke været politisk opbakning til endnu en krig, da vestens magthavere frygter endnu et militært nederlag i det arabiske sand.

Siden oprøret starter 15. marts 2011, har Assad-regimet rigtig nok mere og mere brutalt forsøgt at slå oprøret ned. Når bevægelsen har været på gaden, har svaret fra regimet været militære angreb med hundredvis af dræbte. Regimet har i uger bombarderet oprørsbyen Homs, og i Syriens største by Aleppo bliver kvartererne, hvor der afholds massedemonstrationer, beskudt med artilleri.

Men på trods af denne brutale fremfærd, har både Damaskus og Aleppo oplevet bølger af strejker mod styret. Brutaliteten har ikke stoppet bevægelsen i Syrien, den syriske befolkning har i stedet reageret ved at organisere væbnet modstand.

For de vestlige regeringer, er den syriske befolknings egen organisering, ikke noget brugbart alternativ til Assad regimet. Vesten har derimod dannet foreningen ”Syriens venner” som har allieret sig med eksilregeringen ”Syriens Nationale råd” og har hovedsæde i Tyrkiet.

Herigennem, og sammen med CIAs tilstedeværelse i det syriske grænseområde, håber Vesten med USA i spidsen at udskifte Assad med en vestlig marionet og samtidig bibeholde det undertrykkende regime.

Men oppositionen i selve Syrien, lader sig ikke bare koste rundt af den vestlig støttede og selvudnævnte oppositionsregering. På trods af de barske forhold, har Syriens befolkning tager sagen i egen hånd, igennem opbygningen af de såkaldte 'Fælles Aktionskomiteer ” og den ”Frie Syriske Hær”.

En amerikansk efterretningskilde beskriver komiteerne i Syrien på denne måde: ”I måneder har disse græsrodsbevægelser opbygget et system med nationale, regionale og lokale aktører, der sammen koordinerer demonstrationer, væbnede angreb, humanitær bistand og interviews til medier, for herigennem at bekæmpe regimet.”

Den militære konflikt er selvfølgelig en ulige kamp, men det billede som gives i de vestlige medier af en magtesløs befolkning over for et overvældende regime, er kun den halve historie. For eksempel er det fornyelig lykkes oprørsstyrkerne at fordrive Assads styrker fra oprørsbyen Homs.

En udtalelse fra en syrisk oprørssoldat, giver os et billede af hvilken krig det er som udkæmpes:

"Den frie syriske hær er ikke godt udrustede, men befolkningen giver dem mad og husly. Oprørerne opererer i et gæstfrit miljø i modsætning til den regulære hær, der mødes med fjendtlighed, i befolkningen.”

Samtidig er der forlydender om, at dele af den syriske hær er begyndt at desertere til oprørene. Flere steder har lokale militærbaser besluttet at holde fred med oprørshæren.

En amerikansk journalist som følger den syriske oprørshær, skriver på sin twitter: “Hele fortællingen i medierne om den syriske konflikt er forkert. Den Syriske hær er på tilbagetog, oprørshæren har udpræget militær succes.“

Se også:
SAA 321: Syrien og imperialismen

Flere artikler fra nr. 321

Flere numre fra 2012

Se flere artikler om emnet:
Syrien

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Juul Mikkelsen

Siden er vist 2200 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside