Socialistisk Arbejderavis
Nr. 321 – 1. juli 2012 – side 12
Studenteroprør i Québec
Protesterne forsætter
Sebastian Skjønberg Andersen
De studerende i Québec kæmper en hård og langvarig kamp imod yderligere brugerbetaling på uddannelse.
Regeringens forsøg på at undertrykke denne modstand med massiv politikontrol, og derudover indføre en regulering af forsamlings- og ytringsfrihed, har udvidet oprøret fra blot at være blandt studerende, til nu at være blandt hele befolkningen.
Den 22. maj strømmede Montreals gader med op imod 400.000 demonstranter, der alle støttede de studerendes kamp for gratis uddannelse. Mange af demonstranterne havde påført sig en lille rød firkant, som er blevet et symbol på hele denne bevægelse og alt hvad den står for. I sidste uge (den 22. juni) var der igen over 100.000 mennesker på gaden i Montreal.
Oprøret startede da Québecs regering planlagde at hæve brugerbetalingen på uddannelse med 75% over en periode på 5 år. Da provinsen Québec på mange måder minder om et europæisk velfærdssamfund, har denne reform ramt befolkningen, især de studerende, som et meget hårdt slag.
Selv hvis det lykkedes regeringen at gennemtvinge forhøjelsen af brugerbetalingen, vil Québec stadigt have den laveste brugerbetaling i hele Canada.
Pressede politikere
Québecs regering har forsøgt at bekæmp oprøret lige fra begyndelsen. Det mest markante angreb på oprøret har været den såkaldte ”lov 78”. Loven forbyder bl.a. protestester inden 50 meters radius af uddannelsesinstitutioner, og forbyder derudover forsamlinger på over 10 studerende, medmindre de har fået tilladelse af politiet mindst otte timer før.
Hvis loven overtrædes, kan de pågældende studerende blive straffet med enorme bøder på imod 5.000 canadiske dollars.
Hertil kommer en massiv politiindstats, der havde til formål at slå oprøret ned med hård hånd. Siden loven blev indført den 18. maj, har der været adskillige studerende, som er blevet ofre for politiets brutalitet.
Oprøret udvides
Regeringens naive angreb på oprøret har endt med at have en kæmpemæssig boomerangeffekt. Oprøret har nu spredt sig fra modstand mod brugerbetaling på uddannelse, til modstand mod nedskæringspolitik generelt, samt modstand mod udemokratisk og rettighedskrænkende lovgivning og politikontrol.
Fire dage efter indførslen af lov 78 forsatte protestesterne. Den 22. maj lægger nu dato til den største demonstration i Canadas historie. Oprøret udvidede sig fra blot at være nationalt, til nu at have et internationalt perspektiv. Over hele verdenen holdes der nu solidaritetsdemonstrationer for at støtte kampen i Québec.
Måneden efter, den 22. juni var der så igen demonstrationer over hele Canada og med sympatiprotester 150 forskellige steder ud over hele verden, også i Danmark. De studerende har nu været i strejken i over fire måneder og er stadig ”pissesure” over udsigten til forhøjelse af brugerbetalingen på uddannelsen, lov 78, politikerne og politiet. De har erklæret sig klar til en ”hed sommer”.
”Det er vigtigt, at vi viser solidaritet med dem der rent faktisk tager kampene op”
Socialistisk Arbejderavis har snakket med Ronja Mannov Olsen, der har været medarrangør ved de solidaritetsdemonstrationer, der har været afholdt i Danmark.
Hvorfor har i arrangeret disse støttedemonstrationer, er det for at informere danskerne om situationen i Québec?
”Det går begge veje. Det ene led er at få de danske studerende engageret i denne kamp. At vi i Skandinavien har gratis uddannelse og statens uddannelsesstøtte (SU) er et stort privilegium, derfor synes jeg, at vi skylder verdenssamfundet at deltage i den internationale debat omkring brugerbetaling på uddannelser.
Det er vigtigt vi fortæller om vores uddannelsessystem, og gør det klart, at gratis uddannelse ikke er en utopi.
Derudover ved jeg, at det betyder meget for de strejkende i Québec, at de kan se den støtte de får over hele verden. Selvom det er en opildnende kamp de strejkende kæmper, har kampen efterhånden også været så lang, at jeg kan forestille mig, at de strejkende efterhånden må være lidt udmattede.
Så selvom vi sender et billede af bare 40 mennesker foran den canadiske ambassade, gør det en forskel.
Det er vigtigt, at vi viser solidaritet med de mennesker, de lande og de organisationer, der rent faktisk tager kampene op.”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed