Socialistisk Arbejderavis
Nr. 322 – 17. august 2012 – side 2
Demonstration foran Vejlegården
“Alt vi har er vores solidaritet”
Bo Nielsen
Da jeg spotter mine kammerater i mængden ude foran Bygge-, Jord-, og Miljøarbejdernes Fagforening, går snakken allerede højlydt mellem fagforeningsmedlemmerne.
Der varmes op i morgensolen med kaffe og med pilsnere, der passende er forsynet med fagforeningens egen etiket, der forestiller det murede vartegn, som pryder indkørslen til P-pladsen: “Stop social dumping”.
Gavlmaleriet på P-pladsen, en gave fra en anden fagforening, erklærer, at “Intet – heller ikke krig og fred – kommer af sig selv”. Kamp er nødvendig og nytter.
På vej over Sjælland og Fyn er stemningen i bussen præget af højt humør og kampgejst, men også af en klassebevidst selvfølgelighed, der kan forekomme sjælden i en tid, hvor stadig færre er medlemmer af en fagforening.
Her i bussen er det at blokere de gule ligeså selvfølgeligt som at stå i en fagforening, siger en murerarbejdsmand. Han mener også, at fagforeningernes største fjende er fagforeningerne selv.
Vi har ikke kæmpet hårdt nok, hverken mod de gule, de borgerlige eller mod dem i fagtoppen, konstaterer han, i det han og flere andre stemmer i omkvædet på den ret venstreorienterede dansktop-agtige musik, der spilles på bussens lydanlæg: “...alt, vi har er vores solidaritet...”
Ved Vejle Havn blander folk fra turistbusser og hundredvis af andre tilrejsende sig med lokale vejlensere og danner en demonstration, som mange synes enige om, er noget større end vi havde turdet håbe på.
Folk i demonstrationen er ‘på’, og jeg får hurtigt delt de medbragte løbesedler ud. Mange er, ligesom flere af dem, jeg talte med i bussen, enige i, at der skal bygges videre på det her. “Det’ dælme stort det her!”, udbryder en 3F’er med et kæmpe hvidt fuldskæg og bærende på en fagforeningsfane.
Dog ærgrer han sig samtidig lidt over, at der ikke kunne fyldes en bus fra hans hjemegn på en dag som denne. Han er enig i løbesedlens opfordring til at binde kampene sammen og sige nej til både de gule og regeringens asociale reformer fx med en demonstration ved Folketingets åbning.
Vi valgte jo ikke socialdemokraterne for at de skulle føre borgerlig politik, tilføjer han.
Jeg møder en flok jakkesæt-klædte unge mennesker, der råber: “Mere bøn, mindre løn.” De viser sig lidt senere at stille sig på den rigtige side af hegnet ved Vejlegården og er fra Socialistisk Ungdomsfront.
Faktisk er der slet ikke så mange, der har stillet sig på den forkerte side af hegnet denne dag. En noget forkølet forsamling, som jeg kan tælle til ca. 30 sjæle, har stillet sig op bag en sirligt placeret række sjovt næsten fuldstændig ens blomster på jorden.
Sammen med en lille flok nazister, hvoraf den ene angreb vores demo på vej væk, og så vidt jeg kunne se, fik én på tuden tilbage inden han røg i håndjern, var opbakningen til Amin Skov denne dag sært undseelig, når man sammenligner med pressens udlægning, der talte om “en menneskemur”, bestående af ca. 500 mennesker.
På den anden side af hegnet, står arbejderklassens demonstration samlet og synger ‘En Sang Til Friheden’, som ikke har meget med arbejdsgivernes ret til at udnytte de ansatte groft. Det har frihed på den anden side heller ikke, som konferencieren også påpeger. 2300 struber stemmer i Björn Afzelius' sang og ser skidegodt ud, som de står her samlet for friheden.
“Alt vi har er vores solidaritet,” tænker jeg og synger med.
Se også:
SAA 322: Vejlegården viser vi kan slå igen
SAA 322: Gule underbydere
SAA 322: Fremtidsfighters: ”Vejlegården er ikke noget enkeltstående tilfælde”
SAA 322: Vi skal blive ved med at fortælle hvad de rigtige fagforeninger står for
SAA 322: Vejlegården: De rige til angreb på faglige rettigheder
SAA 322: Vejlegården: Hvis frihed?
SAA 322: Det mener vi: Stor demonstration ved folketingets åbning – ?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed