Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 322 – 17. august 2012 – side 5

Billioner i skattely

Sebastian Skjønberg Andersen

Alt imens de offentlige finanser bløder, og vi oplever nedskæring efter nedskæring, befinder der sig abnormt store summer, begravet i skattely. Et samlet beløb der svarer til USAs og Japans bruttonationalprodukt tilsammen – og det er konservativt sat.

En ny rapport fra organisationen Tax Justice Network peger på, at omtrent 13.000 milliarder pund, svarende til omegnen af 124.000 milliarder kroner, befinder sig i skattely. Ved brug af komplicerede processer og datterselskaber lykkedes det store virksomheder og investorer at cirkulere penge fra en høj skatteprocent til en meget lav skatteprocent.

Der er naturligvis ikke tale om et par enkelte anslag på en lommeregner, når man skal udregne et skattely-estimat som dette. Men på trods af, at rapporten arbejder med tal og regnskaber, der ikke er helt gennemsigtige, kan rapporten ikke negligeres. Rapporten bygger nemlig på tal fra Den internationale Valutafond og Bank of International Settlements.

Enorme konsekvenser

Alle disse penge, der slipper udenom skattevæsenet, ender på internationale bankkonti eller på investerings- og spekulationsmarkedet. Konsekvensen af dette er, at de penge, der kunne bruges til velfærd, lokal eller grøn investering og iværksætteri, forsvinder ind i det bundløse marked. Denne proces er til skade for lokalbefolkninger verden over, især i tredjeverdenslande.

Men herhjemme har store danske virksomheder også en finger med i spillet. Ifølge Berlingske Business har både Novo Nordisk, A.P. Møller Mærsk, Novozymes og Danfoss datterselskaber i den amerikanske stat Delaware, som naturligvis har en meget lav skatteprocent.

Det kan næsten synes humoristisk, at staten Delaware har lige så mange registrerede virksomheder som indbyggere, nemlig 900.000. Både Novo og Novozymes benægter, at datterselskabets placering i Delaware har noget at gøre med skattely.

Se også:
SAA 322: Grådige bankfolk

Flere artikler fra nr. 322

Flere numre fra 2012

Se flere artikler af forfatter:
Sebastian Skjønberg Andersen

Siden er vist 1926 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside