Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 322 – 17. august 2012 – side 11

World Pride i London

Palæstinaflag mod pinkwashing på Pride

Anne A. Lange

De sidste par år, har den israelske regering ført kampagnen Branding Israel, der med et særligt fokus på homoseksuelle turister skal fremstille Israel som ”relevant og moderne”.

Kampagnen fokuserer meget på den antagelse at muslimer og folk fra ”muslimske” lande er notorisk homofobiske, men ignorerer palæstinensernes kamp for seksuel frigørelse.

Homoseksualitet har været afkriminaliseret på Vestbredden siden 1950’erne, hvor den anti-sodomi-lovgivning, der var blevet indført under britisk kolonial indflydelse, blev fjernet fra den jordanske straffelovgivning, som palæstinenserne følger.

Og pinkwashing af Israel kan ikke fjerne det faktum, at kampen for seksuel frigørelse i Palæstina altså vanskeliggøres væsentligt af Israels besættelse, bombninger, rydninger af landsbyer og generelle hetz mod det palæstinensiske folk.

Med flyeromdeling, der beskrev Israel som ”fun, free and fabouless” og hele to israelske indslag på den store scene, nåede kampagnen også til World Pride i London.

Men da Israels Eurovision-deltagere fra 2010 gik på scenen, blev det palæstinensiske flag og bannere med solidaritetserklæringer til Palæstina hejst blandt tilskuerne og vajede gennem begge de israelske bidrag til showet.

Senere, da deltagere fra den første Pride i anledningen af 40 års-jubilæet skulle på scenen, have de medbragt det palæstinensiske flag og bar trøjer, hvor der stod Free Palestine.

Kampen for det palæstinensiske folks frigørelse går hånd i hånd med kampen for seksuel og personlig frigørelse for alle mennesker. Og kampen for seksuel frigørelse må aldrig misbruges til islamofobiens og besættelsens hykleri.

Se også:
SAA 322: World Pride i London: We will not be quiet – Stonewall was a riot!

Flere artikler fra nr. 322

Flere numre fra 2012

Se flere artikler af forfatter:
Anne A. Lange

Siden er vist 1905 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside