Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 323 – 27. september 2012 – side 3

Det mener vi

2. oktober: Hvis vi ikke står sammen knækker de os for let

Det finanslovudspil der er kommet fra regeringen, det skal brændes før vi kan sætte os ned igen og forhandle.

Finansloven byder på angreb, som de borgerlige kun stille turde tænke for sig selv i deres mest våde drømme.

Den medfører nulvækst som måske kan lyde ganske neutral, men da prisudviklingen altid stiger et par procent hvert år – ligges der reelt op til en slagtning af velfærden. Det er således ganske sigende, at da Helle & Villy var i opposition, kaldte de VKO regeringens finanslov med 0,8 procents vækst for en velfærdsmassakre.

Hvis et lignende udspil var kommet fra en borgerlig regering var det ret sandsynligt, at fagtoppen havde blæst til angreb mod en så svinsk finanslov.

Men når regeringen er ledet af socialdemokratiet er fagtoppen helt anderledes bovlamme. Det har 2. Oktober -initiativet vist os. Ingen af de landets store fagforeninger har ønsket at gå ind og mobilisere til demonstrationen, selvom indkaldelsesgrundlaget for demonstrationen, afspejler de krav, som deres medlemmer stiller overfor denne her regering og den kommende finanslov.

Det handler om et stop for dagpengeforringelserne i en tid med høj arbejdsløshed, praktikpladser til de 10.000 unge der mangler en, et stop for forringelse på flexjob og førtidspensionen der rammer nogen af de mest udsatte i vores samfund og endelig for ordentlig vilkår for folk på SU og kontanthjælp.

Nedskæringerne medfører stor usikkerhed og frygt for fremtiden for tusindevis af almindelige mennesker. Det er den sociale virkelighed, som arbejderklassen kommer til at møde og særligt fra 1. Januar, hvor tusindevis af mennesker hver måned kommer til at miste deres forsørgelsesgrundlag.

Initiativfattigdommen bag fagforeningernes store glasfacader, skuffer i en tid hvor man efter sommerens demonstration på Vejlegården ellers kunne tro, at fagtoppen endelig var ved at vågne til dåd og forstå at deres vigtigste våben mod de gule – er kamp og solidaritet ikke pris og rabatordninger.

I stedet for at samle kræfter i et koordineret initiativ har nogen af dem så valgt at køre selvstændige kampagner for f.eks. dagpengeret eller praktikpladser. Herfra har vi kun ting at sige til fagtoppen:

ØV hvor er det skuffende!

Dernæst har vi en ting vi gerne vil sige til alle de mennesker der havde stemt på en rød regering i håb om en anden mere solidarisk politik. Når krisen kradser dybere, vil regeringen under ingen omstændigheder fører en aktiv kamp mod arbejdsløshed eller velfærdsforringelser. Deres aktive kamp er vendt mod arbejderklassen for at øge arbejdsgivernes profit. Regeringen er altså vores fjender.

Det betyder ikke, at vi aktivt skal vælte regeringen. Det betyder heller ikke, at vi skal vige en tomme for at holde dem til magten. Det betyder, at vores vrede skal vendes til kamp og organiseret modstand – fordi det er den eneste måde hvorpå, at en mere solidarisk finanslov overhoved er mulig.

Derfor skal du deltage i 2. Oktober. Derfor skal du gå sammen med dem der vil slås på din arbejdsplads eller dit uddannelsessted og føre kampagne for den problematik der er mest presserende i jeres hverdag. Derfor skal du sammen med dine kollegaer gå ind og sparke lidt liv i fagbevægelsen.

For hvis vi ikke kæmper – knækker de os for let.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 323

Flere numre fra 2012

Siden er vist 2018 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside