Socialistisk Arbejderavis
Nr. 323 – 27. september 2012 – side 9
Økonomisk vækst
Religiøs afmagt
Anders Bæk Simonsen
For nylig kunne man se en ukuelig finansminister pryde Berlingskes forside med det optismistiske udsagn: “Under de rigtige omstændigheder er der potentiale for en pæn vækst i 2013 og en markant økonomisk vækst i 2014” siger Bjarne Corydon.
Under optimismen ligger der en stor usikkerhed, for hvad menes der egentlig med “de rigtige omstændigheder”?
De rigtige omstændigheder betyder ifølge Bjarne blandt andet ” Hvis usikkerheden omkring hele eurozonens fremtid forsvinder eller mindskes, er der udsigt til et betydeligt stigende forbrug og investeringsniveau, der vil løfte væksten markant”.
Selv hvis denne usikkerhed mindskes skal vi ifølge en ny prognose fra Arbejdernes Erhvervsråd (AE) “langt ind i 2015” før vi er tilbage på før krise-niveau.
Den Europæiske Centralbank har netop tilladt, i princippet ubegrænset opkøb af eurolandenes gæld, men det modvirker som sådan ikke usikkerheden for statsbankerot Grækenland (eller endnu mere alvorligt Spanien og Italien).
Den danske virkelighed
Bjarnes optimisme står i skærende kontrast til Nationalbankdirektør Niels Bernstein forventninger om en vækst på omkring de halvanden procent i 2013 og 2014 imens at væksten i 2012 samlet vil være omkring de 0,3 procent – tallene er behæftet med ”stor usikkerhed”. Ikke just ”pæn fremgang” eller ”markant vækst”.
Ifølge AE prognose fra september betyder det for almindelige mennesker frem til 2014 op mod 21.000 fyringer, et tal som dog ikke tager højde for den fremlagte finanslov der truer med nulvækst – altså yderligere tusindevis af fyringer.
Samtidig betyder krisen ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening at ”Danskernes lønninger stiger med en helt enestående lav fart (..) Man skal tilbage til kriseåret 1936 (..) for at finde bare et år, hvor lønnen sidst steg mindre end nu” skrev berlingske for et år siden.
Vores nationale røverbande
Dette er én ud af to måder hvor på kapitalisme typisk forsøger at overkomme dens krise. Man prøver at genoprette profitten ved at få arbejderne til at arbejde længere, mere effektivt og presse lønnen. Det er også det som reformerne de sidste mange år har haft til hensigt; at få flere folk til at konkurrere om jobs så lønnen dermed falder. Vi skal med andre ord (Lars Løkkes ord) til at være lidt mere sultne.
Den anden måde går ud på at destruere den usunde kapital. På den måde vil de mere profitable virksomheder få fremgang på de andres bekostninger, og det vil åbne op for en ny spiral af økonomisk fremgang. Ligesom i resten af EU og USA, har man i Danmark ikke ladet dette ske. Man har i stedet kastet milliarder i bankpakker, vækstpakker og skatterabatter til kapitalejerne.
Effekten af det er, at der ikke iblandt kapitalisterne, denne ”rivaliserende røverbande” som Lenin kaldte dem, bliver renset ud. Der er sjovt nok ikke nogen der melder sig frivilligt.
Selvom at den nye regering har prioriteret at være ansvarlige over for vores nationale banditter, frem for vores klasses rettigheder og levevilkår, har det haft meget ringe effekt. AE’s prognose beretter, at væksten trods ”disse ekstraordinære forhold” må betegnes som ”relativ lav sammenlignet med en ”normal” konjunkturopgang”.
Samtidig må der forventes en vis nedgang i investeringer 2014 fordi, en skatterabatordning på investeringer i maskiner og inventar på 15 procent – udløber i 2013.
De rigtige, rigtige omstændigheder
Selvom de 49 rigeste familier i Danmark, ifølge Dansk Aktieanalyse har øget deres private formue i 2011 med 31 milliarder kroner, ser de rigtige omstændigheder for en generel vækst i økonomien ud til at være meget langt væk – også på globalt plan.
Ifølge den økonomiske redaktør på The Guardien, Larry Elliot kan fremtiden i den internationale økonomi bedst beskrives som en ”synkroniseret recession”.
For den danske arbejderklasse kan det fx med en statsbankerot i Spanien, betyde en bølge af tvangsauktioner hvor familier tvinges fra hus og hjem.
Siden krisen start i 2008 har flere mennesker for at spare penge, valgt at finansiere deres for dyrt købte boliger med F1 lån, der lige nu har en historisk lav rente. Disse lån skal refinansieres hvert år og de udgår nu 2/3 dele af alle realkreditlån; en tikkende bombe under vores samfund.
På nogenlunde samme tidspunkt hvert år sættes disse obligationer til salg på auktion, i en størrelsesordning af 795 milliarder kr, halvdelen af vores bruttonationalprodukt ifølge Finansiel Stabilitet.
Vi mener, at regeringens vigtigste opgave må være at skaffe job til alle de arbejdsløse og sikre, at ikke en eneste familie ryger på gaden pga. af en krise de ikke selv har del i. Men det kræver et opgør med røverbanden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed