Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 323 – 27. september 2012 – side 15

Egypten

Strejke, strejke, strejke

Jesper Juul Mikkelsen

Tusinder af arbejdere over hele Egypten er i strejke for social retfærdighed og retten til at organisere sig. De står over for angreb fra deres chefer, Det Muslimske Broderskabs politikere og politiet.

Den bølge af strejker, der startede i weekenden den 15.-16. september omfatter aktivitet fra arbejdere fra mange forskellige sektorer.

20 universiteter er i strejke med følgende krav: Alle ansatte skal have demokratisk indflydelse på universitetet og være med til at vælge lederne af universiteter og institutter. Et krav om afskedigelse af alle universitetets nuværende præsidenter og nyvalg, herunder et krav om at ikke-akademiske medarbejdere også skal have stemmeret. Forbedringer i løn og bonusser med op mod 400 procent.

De offentligt ansatte transportarbejdere i Kairo har besluttet at eskalere deres strejke, efter at formanden for deres uafhængige fagforening, Tareq al-Beheiry og flere kolleger blev arresteret og anklaget for ”tilskyndelse til at strejke”. Strejken bygger på krav rejst i tidligere strejker, som regeringen ikke har ville opfylde.

På et massemøde blandt lægerne besluttede man at gå med i den tidsubegrænsede strejke fra 1. oktober. Lægernes krav er en forhøjelse af mindstelønnen for alle læger til 500 dollars pr. måned, hvilket for nogen læger er en lønforhøjelse på mange hundrede procent.

Herudover oplever Egypten en national lærerstrejke, en strejke fra tekstilarbejdere i Alexandria, de kommunalt ansatte i Sayyid Zeinab området i Cairo er i strejke og arbejderne i bilindustrien og i den kemiske industri samt mange andre er i strejke.

Det Muslimske Broderskab som leder landet står med voksende problemer. Mens Egyptens arbejderklasse er i offensiven, er budgetunderskud steget til 11 procent af BNP.

Den Internationale Valutafond (IMF) står overfor at skulle bevillige Egypten et milliard lån og det forventes, at kravene fra IMF vil være nedskæringer i tilskuddet til fødevarer og brændstof, hvilket vil medføre nye protester. Alt i alt trækkes fronterne op og nye storme er på vej i Egypten.

Flere artikler fra nr. 323

Flere numre fra 2012

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Juul Mikkelsen

Siden er vist 1817 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside