Socialistisk Arbejderavis
Nr. 324 – 2. november 2012 – side 3
Det mener vi
Op med hovedet (så blikke kan mødes)
For din egen skyld. Ikke for at ignorere, at det er en pisse hård og kold tid vi, lever i. Men det er svært at se hinanden i øjnene, når vi alle har slået blikket ned. Når vores hoveder de hænger, og vi grubler med hver vores egne problemer. Man tænker på sin egen situation. Man er bekymret for sine nærmeste. Fremtiden.
Men hvis vi kigger hinanden i øjnene, kan det være vi stopper op ... Gestikulerer noget, vi ikke helt kan få sagt. Men en eller anden, eller flere samtidigt, bryder tavsheden med en lyd næsten simultant, for vi har været præget af noget af det samme i vores kroppe og grublende hoveder.
Undrende spørger vi hinanden: Kan det her virkelig være rigtigt? Er Danmark virkelig så fattigt, at der ikke er råd til at sikre os bare et nogenlunde anstændigt liv uden al den fortvivlelse? Skal de virkelig have lov til det? Og slippe af sted med det og alt deres politiker-sludder?
Fandme NEJ! Nu må der gøres noget ......
Hvem gør noget? Dem derinde? De forhandler jo bare om, hvilke grupper der skal have det mindst ringe. De fodrer os med vores egen haler siger jeg! Er vi så sultne, at vi tager os til takke med det? Kan man have nænsom nulvækst på statens budgetter, når alting stiger i pris?
Nej, nænsom nulvækst er nedskæringer.
Hvem er det vi ser, når vi kigger op?
Men hvem så da? Rådvilde spejder vi efter nogen. Og nogle af os ser på nogen af de andre politiske ledere og faglige bosser og tror på dem. Nogle af os ser dem, men føler ikke de længere repræsenterer os. Så vi ser kun os selv. Hinanden.
En af os udbryder noget. Hvad med os? OS? Ja os! Nogen griner lidt. Nej da... altså hvem af os? Men alle os – os alle sammen. Hvordan altså? Det ved jeg ikke. Men vi bliver da nødt til at prøve at gøre noget ikke sandt? Der er jo ikke andre, der gør noget. Tjoo, det kan jo være rigtigt nok.
Men er det stadigvæk ikke meget svært? Ja, og hvordan gør vi det? Og gør hvad i det hele taget?
Alle de spørgsmål. Jeg ved det ikke.
Vi spoler tilbage
Overstående er et karikeret forsøg på en potentiel modstand, der gik i stå. Der var ingen, der havde et bud på, hvordan man kan føre en sådan spirende modstand videre.
En studenterfaglig eller faglig aktivist, der havde prøvet at bygge netværk op før, kunne måske komme med indspark til, hvad der kunne gøres. Personen kunne anvise måder, hvorpå andre kunne handle, så det gav mening. Personen kunne måske skubbe på for at sætte retning for denne utilfredshed.
Få blikke til at mødes
Konkret handler det om at få blikke til at mødes. Det gælder alle dem, der først er ved at begynde at se op på hinanden. Det gælder alle dem, der hidtil har set efter politiske ledere, men nu begynder at se ned i jorden i desperation.
I det øjeblik de ser på hinanden og udveksler tanker og ideer, som de kan udfolde til aktivitet, skabes der måske noget kraftfuldt, der kan få endnu flere blikke til at mødes.
Se også:
SAA 324: Social massegrav – nu er det nok
SAA 324: Protester sejrer i Portugal
SAA 324: Største reallønsfald i 30 år
SAA 324: 2. oktober: Nej til forringelser og nedskæringer
SAA 324: Akutpakke 2: Et hold-kæft-bolsje til dagpengetruede
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed