Socialistisk Arbejderavis
Nr. 324 – 2. november 2012 – side 13
The point is to change it
Jesper Juul Mikkelsen
- Bogudgivelse om marxistisk filosofi
Mødet med universitetet
Som socialist og arbejderklassedreng, uden forhåndskendskab til det akademiske miljø, var mødet med universitetet ikke altid lige let eller gennemskueligt. Det som er på spil, er på en gang et forsøg på at fastholde sine egne idealer og ideer, samtidig med at man skal tillære sig nogle nye.
Da jeg startede på en samfundsvidenskabelig uddannelse manglede jeg simpelthen både argumenter og teoretisk overblik til at navigere mellem de mange postmoderne teorier om løsrevne diskursive systemer og økonomiske ligevægtsmodeller. Teorier som vi blev nødt til at gentage for at bestå kurset, samtidig med at jeg forsøgte at have mig selv med.
Jeg tror desværre, at mange socialister, der starter på universitetet, har svært ved at opbygge sine egne sammenhænge, der stemmer overens med socialismens grundlæggende kritik af samfundet.
Dette er måske en af grundene til, at mange lægger kritikken på hylden i løbet af studiet, samtidig med, at andre aldrig bliver involveret i en kritisk tilgang til undervisningen. I stedet indrettede man sig, med begrundelsen ”man skulle jo også gerne få et job engang”.
John Molyneux er aktivist og ledende medlem af Socialist Workers Party . Hans seneste bog om marxistisk filosofi vil helt sikkert kunne hjælpe nogen til at finde en sammenhængende kritisk tilgang.
Marxismens tilgang
Det grundlæggende ved marxistisk filosofi er en forståelsen af, at før vi kan tænke, filosofere og udlægge verden, har mennesket behov for at spise, sove og have tøj på kroppen.
Det betyder, at en marxistisk forståelse af verden må tage udgangspunkt i den måde, hvorpå vi producerer livsfornødenheder, for at forstå de idéer, der opstår på et givent tidspunkt.
Marxismen påstår ikke, at alt skal gøres til et spørgsmål om økonomi, men at den måde vi producerer på, skaber den base, hvorfra alt andet i historien rejser sig. Det økonomiske og produktionsmæssige niveau i et samfund fortæller om hvad, der er muligt at bygge ovenpå. Det havde f.eks. ikke været muligt at opnå moderne demokratiske rettigheder eller valgret uden udviklingen af kapitalismen, med dens storbyer og mordene arbejderklasse.
Menneskets natur
På universitet har ideen om økonomisk rationalitet spredt sig langt længere end til økonomistudiet. John Stuart Mills begreb ”The economic man”, er et begreb, der bliver brugt i de blødere dele af samfundsvidenskaben, til at forstå menneskelige handlinger.
Det er en tilgang, der betrager mennesket, som et rationelt kalkulerende individ fra naturens hånd, der søger at øge egen rigdom. Hvis man ikke er enig i denne udlægning, er tendensen, at man enten går i den modsatte grøft og påstår, at mennesket fra naturens side er fællesskabsorienterede, ellers holder man sin kæft og består sin eksamen.
Her er John Molyneux’ bog guld værd. Marxismen forstår menneskets natur, som et produkt af resten af samfundet. Noget der hele tiden udvikler sig. Det er den sociale væren, der styrer bevidstheden – ikke omvendt. Det er vores livsforhold, der præger vores livssyn. Væren kommer før bevidsthed.
Den arbejder, som før aldrig ville bryde en blokade, bliver forfremmet til værkfører og bliver derefter til den værste skruebrækker. Den militante faglige aktivist bliver fagforeningsleder og derefter kompromissøgende bureaukrat. Deres opførsel er under stærk indflydelse af deres sociale position.
Under kapitalismen er der elementer, som fremmer egoisme og egennytte, men derudover er der også elementer, der fremme sammenhold og solidaritet hos mennesker. Den kapitalistiske produktionsmåde, har en fremmedgørende effekt, fordi vi som lønarbejdere ikke har reelt ejerskab over arbejdsprocessen, og de midler der skal bruges til at frembringe det vi nu skaber på vores arbejde.
Samtidig medfører lønarbejdet at vi opfatter hinanden som konkurrenter – vi sælger nemlig den samme varer, arbejdskraft. På den anden side skaber kapitalismen også gentagende konfrontationer mellem arbejdere og kapitalister, der slår ud i klassekamp og fordrer solidaritet og sammenhold.
Marxisme en anderledes filosofi
Marxisme er grundlæggende et anderledes verdensbillede end det magthaverne stiller til rådighed – nemlig ud fra en arbejderklasse synsvinkel. Bogen ”The point is to change it” er ikke blot en bog til akademikere, men derimod skrevet fra og til aktivister, der skal bruge marxismen som baggrund til levende diskussioner i kantinen, på gaden og i bevægelsen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed