Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 325 – 9. januar 2013 (Kun online)

OK13

“Det er vigtigt at frustration vendes til handling”

Lene Junker

Socialistisk Arbejderavis har snakket med Rasmus Keis Neerbek, lærer på Ganløse Skole i Egedal Kommune og aktiv i Enhedslistens Lærernetværk, om opbygning af modstand mod angrebet på lærerne og andre faggrupper i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Hvordan er stemningen blandt dine kollegaer efter at regeringen offentliggjorde sin skolereform og KL’s angreb på lærernes arbejdstid?

Der er en enorm frustration over de fremtidsudsigter, vi bliver budt. Jeg synes det er vigtigt at denne frustration vendes til handling, og her spiller socialister en afgørende rolle. Vi skal komme med meget konkrete bud på hvordan kampen kan vindes.

I Egedal Kommune har vi dannet en gruppe på tværs af skolerne, som skal i gang med at planlægge forskellige aktiviteter. Den er resultatet af de nationale fagligklubmøder, som Danmarks Lærerforening holdt på alle skoler i december.

Initiativet er opstået blandt almindelige lærere, som forsøger at mobilisere hinanden og flere kollegaer til aktiviteter i forbindelse med OK 13.

Du er også blevet aktiv i Enhedslistens Lærernetværk. Hvorfor skal man deltage i Lærernetværket?

Vi har rigtig mange medlemmer ude omkring på lærerværelserne. Netværket bør blive en motor i at forsøge at organisere protester og modstand på vores arbejdspladser og i vores fagforeninger.

Koordinerede aktiviteter på tværs af skoler og kommuner giver styrke, og erfaringer kan deles. Vi må nok erkende, at større initiativer kun kommer fra Enhedslistens medlemmer. Der er ikke andre.

Enhedslistens lærernetværk holder landsmøde den 26. januar. Skal du med og hvad synes du der skal komme ud af det landsmøde?

Ja, jeg deltager i landsmødet. Jeg håber vi bl.a kan bruge det til at lave nogle fælles udspil, som vi kan fremsætte på forårets generalforsamlinger i kredsene. Vi skal stille spørgsmål til lokale byrødder fra S, SF og R om de støtter regeringens og KLs angreb på lærerne og de andre offentligt ansatte og deres fagforeninger.

Tvinge dem til at tage stilling. Der vil være røre i regeringspartiernes baglande, og vi skal konstant puste til det bål. Kun på den måde kan vi lægge et pres på regeringstoppen.

Vi skal stille forslag, der kan mobilisere aktivitet blandt kollegaerne og bygge en alliance mellem alle offentligt ansatte. DLF har forsømt det i mange år, men vi har mulighed for at vinde de kampe lokalt, hvis vi handler i fællesskab.

Se også:
SAA 325: Det mener vi: Trusler om lockout af lærerne – Svaret er fælles kamp
SAA 325: “KL forhandler for at forandre”

Flere artikler fra nr. 325

Flere numre fra 2012

Se flere artikler om emnet:
Overenskomst 2013

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 4464 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside