Socialistisk Arbejderavis
Nr. 335 – 16. januar 2014 – side 12
Lad os lære af de internationale studenterprotester
Anna Wolf
I løbet af 2013 begyndte studenterkampen at rulle ind over Danmark.
I februar var der demonstration mod nedskæringer på SU’en, og siden sommeren har de studerende i stigende grad rørt på sig i forskellige sammenhænge med de mest markante protester i november.
Studenterkampene i Danmark kan ses som et led i den globale bølge af studenterbevægelser, der er dukket op siden den økonomiske krises begyndelse i 2008 og især siden 2010.
I november vandt de studerende på Københavns Universitet en sejr, da studenterbevægelsen pressede universitetet til at droppe initiativerne i forbindelse med regeringens Hurtigere-Ud-reform og fik den udskudt et år.
Kampen skal dog fortsætte og udbygges, hvis regeringens nedskæringer skal slås tilbage for alvor. Derfor er det vigtigt at se på, hvad der er sket i den globale kamp.
Studenterbevægelser globalt
Protesterne har bølget gennem bl.a. Grækenland, Storbritannien, Chile, Spanien og Canada. Det umiddelbare mål for de studerende i disse lande har været det samme som hos den danske studenterbevægelse: at protestere og slå tilbage mod nedskæringer på uddannelsesområdet som følge af omfattende krisepolitik.
I næsten alle disse lande er protesterne udbrudt efter et forslag til reform fra regeringens side, men som begivenhederne skred frem, viste det store perspektiv sig: det handlede ikke kun om nedskæringer på universiteter, ikke kun på uddannelse. Det hele var og er en større del af den krisepolitik, landenes regeringer siden krisens begyndelse kørte igennem over for befolkningerne.
I Grækenland, hvor protesterne langt fra er ovre, har det fra starten været tydeligt, at forskellige grupper af studerende og arbejdere deltog i kampen.
Også studenterbevægelsen i Chile, der peakede i 2011-13, viste sig stærk og omfattende, fordi den spredte sig til mange grupper og blev større end de studerende i sig selv.
Her var både gymnasieelever og universitetesstuderende stærkt og samlet til stede med deres specifikke krav om mere statsstøtte til offentlig uddannelse, gratis universiteter, medbestemmelse i universitetspolitik, fjernelse af det store profitmotiv i uddannelsessystemet og meget mere.
Bag den chilenske kamp lå en mere generel systemkritik i kampen mod den enorme forskel på rig og fattig i landet. Således var også arbejderorganisationer massivt med i kampen gennem strejker og fælles demonstrationer.
Et andet eksempel på en stærk studenterbevægelse er den i Quebec i den fransktalende del af Canada, hvor man, studerende, arbejdere og oppositionspartier i samlet flok, formåede fuldstændig at smadre regeringens planer om nedskæringer og fik en ny regering, der afholdt sig fra en uddannelsesreform.
Samlet kamp er nøglen
De stærkeste studenterbevægelser har det til fælles, at kampene blev stærkt politiserede og bredt ud, så arbejderklassen og de studerende stod i samlet flok mod ikke bare en konkret reform, men mod systemet og den nyliberale krisepolitik som helhed.
Tilbage i Danmark må det siges, at ja, vi har vundet en vis sejr ved at få udskudt implementeringen af regeringens Hurtigere-Ud-reform til 2015. Spørgsmålet, som man måske vil stille, er så: Kan vi slå reformen helt tilbage?
Svaret er ja. De studerende kan vinde, men kun, hvis vi arbejder på at brede den ud og skabe et lederskab i opbygningen, der ikke kun vil opnå et kompromis, men som for alvor vil fortsætte kampen.
Her kan vi lære af de internationale studenterbevægelser. Kampene i Chile, Canada, Grækenland, England osv. er alle kendetegnet ved at have strakt sig over længere perioder, i nogle tilfælde flere år, hvor man ikke har været på gaden hver eneste dag, men derimod samlet, holdt stormøder, diskuteret og sammen sat en klar politisk retning.
På den måde er bevægelsen blevet stærk og sejren større.
Se også:
SAA 335: Studenterkamp: Opbyg et netværk for at fortsætte kampen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed