Socialistisk Arbejderavis
Nr. 335 – 16. januar 2014 – side 13
Læserbrev
Undertrykkelse og uretfærdighed
Søren Bruun Jensen
Siden midten af december har jeg personligt deltaget i flere demonstrationer i Aalborg og er ved at blive ret forfærdet over den undertrykkelse, jeg for tiden ser overalt.
Foto: Mette Kramer Kristensen.
Til en demonstration imod gensidig forsørgelse, så jeg flere borgere bryde sammen i gråd og afmagt. Det er de følelser mennesket står tilbage med, når de mødes af et nådesløst system, skabt af politikere uden menneskelig kontakt.
Jeg forfærdes over, at regeringen afvikler over 100 års fantastisk arbejde i form af den danske velfærdsstat.
Jeg forfærdes over kynismen fra det offentlige system, der nedbryder mennesker i stedet for at bygge dem op.
Jeg forfærdes over, at kærlighed og solidaritet er blevet forvandlet til ligegyldige begreber, mens erhvervsliv og skattelettelser er konkrete begreber, der har reel betydning og prioritet.
Som en brændende flamme
I stigende grad oplever de svageste i samfundet at blive jaget som vilde dyr, mens man uforstående kan iagttage, at de rige bliver rigere. Det er for mig stadig et kæmpe mysterium, at krisen ingen konsekvenser fik for de rigeste borgere i samfundet. I stedet ser man, at de rigeste får belønninger i form af skattelettelser.
Faktisk begynder vreden at vokse i mig som en brændende flamme. Uretfærdigheden er benzin på mit bål. Mennesker som undertegnede, plus en lille håndfuld andre med mentale kræfter, kæmper for de svage og syges rettigheder som de eneste.
Staten undertrykker kampen
Dette er dog en ulige kamp, da de, der tør kæmpe imod det stereotypiske tyranni bliver bekæmpet og behandlet af staten som kriminelle dissidenter. Dette så vi i Aalborg under vores demonstration, hvor politiet tilbageholdte vores to arrangører i en periode.
Det skete på trods af, at vi havde overholdt alle procedurer og bestemmelser. Vi havde ret til at demonstrere, men alligevel var politiet konstant til stede, som en truende skygge, over de syge og reformramte borgere.
Er tyve cannabisplanter værre end vold?
Personligt oplever jeg for tiden en ufattelig hård behandling fra politiet, da jeg har været så vovet at dyrke cannabis i min kolonihave. Jeg sigtes og omtales af chefanklageren, som en hærdet kriminel og pålægges både bøde og fængselsstraf på trods af, at jeg er tidligere ustraffet.
Jeg forfærdes og væmmes over, at 20 planter i en kolonihave bliver kategoriseret hårdere end mange voldssager og yderligere koster mig en mindre formue i sagsomkostninger. Vi taler her om en plante, der vokser naturligt i den danske natur, og vi taler altså om et menneske, der ikke har gjort nogen fortræd.
Undertrykkerne har i den grad sat retfærdigheden under pres i det her samfund. For hver dag, der går, vokser min vilje sig stærk. Jeg ønsker efterhånden inderligt en omvæltning og en ny begyndelse.
Jeg ønsker inderligt, at folket må opleve den kærlighed, folket fortjener. Uden kærlighed er vi blot overladt til kapitalismens kolde og klamme diskriminerende egoisme.
Mennesket fortjener simpelthen bedre.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed