Socialistisk Arbejderavis
Nr. 337 – 1. april 2014 – side 1
Corydon skaber ulighed og fattigdom
Flaskesamlerne fylder i bybilledet i de større byer. Skraldespandene er klinisk renset for alt, der kan sælges eller spises. Herbergerne har lange ventelister.
Foto: Mette Kramer Kristensen
Det er ikke et fjernt land i Afrika, men Danmark, vi taler om. Regeringens angreb på dagpenge, kontanthjælp, uddannelsesstøtte osv. begynder at skabe reel fattigdom for tusinder af mennesker.
Men det er kun toppen af isbjerget. Det reelle mål er ikke de mange, der nu kastes i den sociale massegrav. Målet er at bruge truslen om fattigdom mod det flertal, der stadig er i arbejde.
Angst
Hvis du er i arbejde, skal du være bange for at miste det. Ryge på dagpenge. Miste dem. Ryge på kontanthjælp og miste dit hus eller din lejlighed.
Regeringen mål om en “konkurrencestat” handler om at skabe angst.
Det næste er privatiseringen af ældrepleje, børnepasning og handicaphjælp. Det skal gøre de offentligt ansatte bange for deres job. Og gøre klienterne bange for, om de kan få hjælp.
Når folk er bange, vil de acceptere meget for at bevare deres job. Det er regeringens gave til arbejdsgiverne og de rige.
Det bedste angst-forebyggende middel er at sige NEJ – sammen. Nej til Corydon og nej til angsten.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe