Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 337 – 1. april 2014 – side 4

OK-14

Stem Nej og byg modstand

Poul Erik Kristensen

En række fagforbund, lokale afdelinger, tillidsfolk og faglige aktive
har i øjeblikket travl med at sikre et Nej til de nye overenskomster.

Det er specielt grupper inden for byggefagene og transportområdet, der er utilfredse med de forlig, det ligger på bordet. Og på slagterierne har det ikke været muligt at lave et forlig, så forligsmanden har udarbejdet et mæglingsforslag.

Der er især tre grunde til, at de anbefaler deres medlemmer og kollegaer til at stemme Nej. 3F København skriver i deres anbefaling:

  • Lønstigningerne er for små
  • Overenskomstperioden på 3 år er for lang
  • Der mangler tilstrækkelig sikring af, at arbejdet udføres på overenskomstmæssige vilkår – konsekvensen er social dumping.

1000 VVS’ere i strejke

Men mest markant i kampen mod de nye overenskomster har været rørsmede og blikkenslagerne i VVS.

Hvad der startede som lokale arbejdsnedlæggelser i starten af marts spredte sig hurtigt til hele landet. De første dage var det 250 VVS’ere, der nedlagde arbejdet. Senere oplyste Blik- og Rørarbejderforbundet, at 1000 blikkenlagere havde deltaget i arbejdsnedlæggelser.

VVS’erne nedlagde arbejdet for at lægge pres på overenskomstforhandlinger med arbejdsgiverforeningen Tekniq.

Folk er vrede, fordi arbejdsgiverne har stillet et ultimativt krav om, at værnebestemmelserne skal ud af overenskomsten – uden dem kommer der social dumping.

Værnebestemmelsen sikrer, at en opgave ikke kan underbydes med et tilbud, hvor lønningerne er lavere end overenskomstsikret løn.

Men nu ønsker arbejdsgiverne at afskaffe bestemmelsen i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Det sker udelukkende for at få billigere arbejdskraft fra udlandet.

Mange arbejdsgivere vil gerne bruge overenskomstsystemet til at legitimere at underbetale udenlandsk arbejdskraft. Det betyder, at staten mister skatteindtægter og skal betale flere dagpenge. Det er dårligt for de danske lønmodtagere, der mister deres arbejde eller skal gå ned i løn. Og det er dårligt for de udenlandske arbejdere, der ikke får den løn, de har ret til.

På det danske arbejdsmarked, hvor magten ligger hos arbejdsgivere og lønmodtagere, så er det kun ude på arbejdspladserne, man for alvor kan vinde kampen mod social dumping.

Det er først, når man som de jyske VVS’ere og rørlæggere har samlet kollegerne og er klar til at gå i kødet på arbejdsgiverne i kampen mod social dumping, at man kan komme problemet til livs.

Et blik på listen over fagforeninger og klubber, der anbefaler et Nej, viser at det udover grupper inden for byggefagene, er det primært indenfor transport og 3F-afdelinger.

Én af dem er 3F Transport i Esbjerg.

– Lønstigningerne er for små til en tre-årig overenskomst. Vores hovedkrav om kædeansvar og brancheanciennitet er ikke med, og endelig mener vi, at det er på tide at møde Dansk Arbejdsgiverforenings åbenlyse modstand overfor bedre værn mod social dumping med en konflikt, siger Henning Overgaard, der er formand for 2800 medlemmer i Esbjerg.

Hertil kommer hele slagteri-området, hvor fagforbundet NNF og Dansk Industri ikke har kunnet opnå forlig.

Aktive netværk

En samlet vurdering af OK-14 viser, at der er små spirende tegn på, at stemningen er ved at vende. Selv om der endnu ikke er et samlet billede, hvor store dele af fagbevægelsen anbefaler et Nej til overenskomsterne, tyder det på at flere fagforeningsbestyrelser, faglige klubber og tillidsfolk forsøger at skabe et Nej.

Selv om aktiviteterne stadig er forholdsvis begrænsede og isolerede, så er der ved at opstå en aktiv kerne af tillidsfolk og fagligt aktive, der vil end anden vej. De køber ikke længere fagtoppens liberalistiske argumenter om, at arbejderklassen skal betale for krisen.

Det er positivt, at faglige folk fra Enhedslisten forsøger at koordinere Nej-kampagnen. Håbet er, at den store gruppe af faglige aktivister fremover vil opbygge et tættere netværk.

De siger Nej

Følgende fagforbund, fagforeninger og klubber anbefaler et Nej.

  • Malerforbundet, Malerne København
  • Blik og Rørarbejderforbundet, Blik og Rør København, Landklubben for Stål og VVS grossister
  • SAMDATA/HK
  • 3F København (+ en del brancheklubber), 3F Kastrup, 3F Frederiksborg, 3F BJMF (inklusiv alle brancheklubber), De unge Bygningsarbejdere i 3F, 3F Ungdom region Sjælland
  • 3F Transport, Logistik & Byg, Århus, 3F Esbjerg Anlæg og Byg, 3F Esbjerg Transport, 3F Ålborg industri, Byggegruppen i 3F Silkeborg, 3F Vejle Bygge og Grøn Gruppe, 3F Randers Transportgruppen
  • Tømrerklubben i HHM, Havnearbejdernes klub af 1980, Isoleringsarbejdernes Brancheklub København

(se også facebook.com/pages/Stem-NEJ-til-overenskomsten)

Se også:
SAA 337: Overenskomst betyder lavere realløn
SAA 337: Letz Sushi: Sammen kan vi forandre vores arbejdsplads

Flere artikler fra nr. 337

Flere numre fra 2014

Se flere artikler om emnet:
Overenskomst 2014

Se flere artikler af forfatter:
Poul Erik Kristensen

Siden er vist 1983 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside