Socialistisk Arbejderavis
Nr. 338 – 1. maj 2014 – side 2
Grækenland
30. generalstrejke på 4½ år
Panos Garganas
Strejkende håner påstanden om, at den økonomiske krise i Grækenland er slut. Arbejdere over hele Grækenland gik i generalstrejke onsdag den 9. april. Strejken blev efterfulgt af en meget stor demonstration til parlamentet i Athen.
Det var endnu mere imponerende fordi beslutningen om at indkalde til strejke var blevet truffet i det græske LO i modstrid med formandens vilje.
Venstrefløjen havde arbejdet hårdt på at få indkaldt strejken. Det socialdemokratiske Pasok, som stadig dominerer fagbureaukratiet, var modstandere af at indkalde strejken.
Selv efter at strejken var indkaldt, gjorde de PASOK-styrede fagforeninger kun lidt for at mobilisere til den.
Alligevel var der et godt fremmøde fra alle sektorer på en strejkeforsamling.
Hospitalsarbejdere gik forrest i fagforeningsdemonstrationen. Både læger og ambulanceførere står over for fyringer. Hvis det sker, vil det være et stort slag for hospitalerne.
Arbejderne var meget militante. De råbte: “Lad være med at fyre lægerne, lad være med at fyre chaufførerne – fyr ministrene!”
Medie-arbejdere fra det statslige radio- og TV-selskab ERT var de første til at indkalde til protest, da den tyske kansler Angela Merkel kom til Grækenland.
Støtte
Regeringen lukkede ERT for 10 måneder siden. Men det regionale kontor i Salonika og mange lokale radiostationer er fortsat under besættelse og sender.
Regeringen har travlt med at få Grækenland tilbage på de finansielle markeder og vil gå i gang med at sælge 5-års obligationer for at skaffe 18 milliarder kroner.
Dette bliver brugt som et forsøg på at vise, at Grækenland er på vej tilbage til det normale efter krisen.
Men det repræsenterer i virkeligheden et skift i hedge-fondenes strategi, som skete efter, at USAs centralbank begyndte at mindske sin "kvantitative lempelse" (at trykke ekstra penge).
Hedge-fondene flytter fra “nye” økonomier, såsom Brasilien og Sydafrika, tilbage til Portugal og Irland. Den græske regering håber også, at de vil investere i Grækenland.
Men obligationernes værdi er kun en dråbe i havet af Grækenlands 2.250 millarder kroner store gæld. Og renten vil være dobbelt så stor som den, de skal betale til EU og Den Internationale Valutafond (IMF). Det vil fordoble rente-udgiften på 45 milliarder kroner, som Grækenland hvert år skal betale for gælden.
Der er ingen udsigt til en økonomisk vækst som kan opveje gælden. Selv de få, som tror på, at recessionen kan ende, ser kun recessionen erstattet af stagnation. Så gælden kan kun betales ved at lave nye nedskæringer.
Planen var at sælge obligationerne samme aften, som valgene til Europa-parlamentet og de lokale valg finder sted.
Ministre og Gyldent Daggry
Men regeringen har fremskyndet salget i lyset af strejkerne – og i lyset af en politisk skandale, som involverer ministre og det nazistiske Gyldent Daggry.
Et lækket bånd afslører forbindelser mellem en højtstående minister og en leder for Gyldent Daggry – på et tidspunkt, hvor Gyldent Daggry bliver undersøgt for kriminelle aktiviteter.
Retssagen om mordet på den pakistanske arbejder, Shehzad Luqman, slutter torsdag den 17. april.
Hvis retten siger, at forbrydelsen var racistisk motiveret, så kunne det også blive en del af Gyldent Daggry efterforskningen.
En ny generalstrejke er planlagt til den 1. maj, nogle få uger før valgene.
Panos Garganas skriver fra Athen
Oversat fra Socialist Worker (UK) af Christine Bergen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed