Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 338 – 1. maj 2014 – side 4

Den britiske minestrejke 1984-85

Da minearbejderne blev slået

Charlie Lywood

Minearbejderstrejken i Storbritannien, som startede for 30 år siden, 6. marts 1984, var en skelsættende strejke. Nederlaget efter næsten et års strejke var kulminationen på den konservative Margaret Thatchers angreb på fagbevægelsen.

Thatcher kom til magten i 1979 på baggrund af en massiv strejkebølge. 30 millioner arbejdsdage gik tabt i 1979. Det blev kaldt “The winter of discontent” – utilfredshedens vinter. Det var en reaktion på Labour-regeringens løntilbageholdenhed og nedskæringspolitik.

Magthaverne havde brug for en regering, som ville tage kampen op mod "de magtfulde fagforeninger".

Thatchers regering var den første af en række højre-regeringer, som kom til magten for at rulle de foregående års bølge af oprør og protest tilbage: Kohl i Tyskland, Reagan i USA – og Schlüter i Danmark.

Nye love

Thatcher startede med at få vedtaget nye fagforeningslove. Masseblokader blev forbudt – kun 6 personer ad gangen måtte stå blokadevagt. Masseblokader var bl.a. var med til at vinde mine-strejkerne i 1972 og 1974.

Desuden kom der krav om formelle urafstemninger, før man kunne strejke. Og arbejdsgiverne blev sikret en vente-periode mellem urafstemningen og selve strejkens start.

Thatcher var ikke parat

I 1981 ønskede The National Coalboard (NCB) at lukke nogle urentable miner. Men Thatcher var endnu ikke parat.

Thatcher forberedte konfrontation omhyggeligt: Store kul-lagre blev opbygget. Polsk kul blev sikret som reserve. 10.000 politifolk blev trænet i at stoppe masseblokader.

Medierne blev fodret med historier om grådige minearbejdere og skatteydere, der tabte penge på de urentable miner. Heldet var også med Thatcher: Efter sejren over Argentina i den såkaldte Falklandskrig i 1982 fik hun en jordskredssejr i 1983.

Så i 1984, da konfrontation med NUM (minearbejdernes fagforening) var uundgåelig, stod hun stærkt politisk.

Se også:
SAA 338: Den britiske minestrejke 1984-85: Kunne minearbejderne have vundet?
SAA 338: Den britiske minestrejke 1984-85: Solidaritet fra arbejdere i Danmark
SAA 338: Konflikt mod Letz Sushi-kæden fortsætter

Flere artikler fra nr. 338

Flere numre fra 2014

Se flere artikler om emnet:
Storbritannien Minestrejke 1984-85

Se flere artikler af forfatter:
Charlie Lywood

Siden er vist 4059 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside