Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 338 – 1. maj 2014 – side 5

Overenskomst 2014

Nødvendigt med faglig modstand

Poul Erik Kristensen

Udemokratiske sammenkædningsregler, fagtoppens massive ja-kampagne og den faglige venstrefløjs historiske svaghed er de væsentligste grunde til, at de privatansatte i de kommende tre år skal leve med faldende levestandard og fortsat risiko for social dumpning.

På trods af at VVS’erne og malerne overvældende stemte Nej til den nye overenskomst på deres område (med henholdsvis 91,6 % og 83,4 % nej-stemmer), så træder den alligevel i kraft.

Det skyldes forligsmandsloven, hvor forligsmanden kan sammenkæde forskellige faggruppers afstemninger.

Venstrefløjens svaghed

Selv om en del lokale fagforeninger og klubber opfordrede til at stemme nej, kom der aldrig gang i en organiseret Stem Nej-kampagne. Fagtoppens historie om, at der ikke var noget alternativ til at stemme ja, kom derfor til at stå alene.

Specielt 3F viser den faglige venstrefløjs svaghed.

I forbundet som sådan stemte ca. syv ud af 10 medlemmer ja til overenskomsten – og samtidigt lykkedes det kun at få godt en tredjedel til at stemme.

I Industrigruppen stemte 72 pct. ja, 59 pct. stemte ja i Byggegruppen, 65 pct. ja i Transportgruppen og henholdsvis 79 pct. og 80 pct. ja i Privat Service Hotel & Restauration og 3F’s grønne gruppe. Alle de nye overenskomster under 3F blev altså vedtaget.

Endnu værre var det i FOA, hvor knap ni ud af 10 stemte ja, mens under en ud af fem overhovedet stemte.

Hos Fødevareforbundet, NNF, som det seneste års tid har oplevet flere konflikter omkring krav om lønnedgang, stemte hele 85 pct. ja. Næsten to ud af tre stemte – altså et klart flertal hos slagtere, bagere m.v.

Resultatet af OK-2014 viser med al tydelighed, at der skal ske markante ændringer i, hvordan venstrefløjen skal agere i fremtiden.

Styrk det faglige arbejde

Det er nødvendigt at opbygge en faglig venstrefløj, som er i stand til at udfordre fagtoppens passivitet, og som kan opbygge netværk på og imellem de enkelte arbejdspladser.

Enhedslisten er den største kraft på venstrefløjen – og hvordan EL forholder sig til den opgave, bliver derfor afgørende for opbygningen af en faglig venstrefløj.

EL har et Fagligt Landsudvalg og forskellige faglige netværk.

Desværre organiserede EL ikke nogen aktiv Stem Nej-kampagne. Dermed udfordrede EL reelt ikke de faglige lederes linje: Fortællingen om, at det var bedst at stemme Ja, kom til at stå uimodsagt.

Hvis ELs faglige netværk skal gøre en forskel, skal de skubbe på for, at EL sætter gang i kampagner, der kan støtte op om de fagligt aktives netværk.

Hvis man ville, kunne man blive et omdrejningspunkt for at opbygge modstand mod arbejdsgivernes angreb og fagtoppens passivitet. Spørgsmålet er: Vil man?

Se også:
SAA 338: Konflikt mod Letz Sushi-kæden fortsætter
SAA 338: DR synger falsk til folkefest

Flere artikler fra nr. 338

Flere numre fra 2014

Se flere artikler af forfatter:
Poul Erik Kristensen

Siden er vist 1847 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside