Socialistisk Arbejderavis
Nr. 338 – 1. maj 2014 – side 11
Hvad er Bilderberg? En snakkeklub!
Anne A. Lange
Bilderberg er ikke en "verdensregering" – bekæmp de virkelige magtstrukturer.
Sidst i maj kommer den berømte, hemmelige Bilderberg-gruppe til at holde møde i Danmark. I den anledning er der blevet indkaldt til demonstrationer mod “skyggekabinettet”, der “styrer alt, der sker i verden”.
Men med forestillingen om en hemmelig verdensregering overser man de egentlige magtstrukturer, der findes i vores samfund, og man udelukker muligheden for at gøre reel modstand.
Networking for magthavere
Bilderberg-gruppen blev oprettet i 1954 for at styrke samarbejdet mellem Europa og USA. Alle generalsekretærer i Nato mellem 1971 og 2003, og samtlige præsidenter for Europakommissionen har været medlemmer af gruppen. På deltagerlisten finder man også direktører fra Ford, Coca Cola, Microsoft og Google, samt flere royale indslag.
Men internt er Bilderberg-møderne blevet kritiseret for manglende struktur og indhold. Deltagerne er kun inviteret i kraft af deres erhverv, så der er ikke stor forskel på, hvad der bliver sagt “privat” på Bilderberg-møderne, og hvad der bliver sagt offentligt. Flere Bilderbergere udtrykte fx frustration over, at det ikke var muligt at diskutere Vietnamkrigen frit.
Magthaverne organiserer sig
Bilderberg-gruppens møder kan snarere sammenlignes med dem, der bliver afholdt i VirksomhedsLeder-grupperne i Danmark. Deres formål er også at samle “ligesindede” til at skabe netværk og diskutere forskellige udfordringer for det private og offentlige erhvervsliv uden for referat.
VL-grupperne er naturligvis en styrkelse af VL’erne. Men bare fordi man kan organisere sig mod fx arbejdernes urimelige krav om lønfremgang, betyder det ikke, at man kan stoppe lønkravene.
Bilderberg er én af den slags organiseringer – men det er langt fra den vigtigste. EU, IMF, G8 osv. er langt vigtigere. Men ingen af dem er en verdensregering.
En rivaliserende broderbande
Magthavernes forsøg på at organisere sig sammen, skal ses som et forsøg på at holde deres uenigheder i skak, snarere end at de, forenet i deres fælles grådighed og magtsyge, har fælles mål om alting.
Magthavernes motiver vil altid bunde i jagten på profit. Behovet for hele tiden at akkumulere overskud er det, der gør at de har brug for at samarbejde, men de er samtidig i konkurrence med hinanden om profitten.
Nationalstater har haft flere vigtige roller at spille i forhold til kapitalistklassens magt. Dels er de med til at "optimere arbejdskraften" gennem uddannelse, sundhedsvæsen, infrastruktur, osv. Dels er staterne et redskab mod modstanden mod udbytning, fx gennem kirker, skoler, politi og militær. Samtidig kan staten bruges til at beskyttelse mod kapitalister i andre lande.
Den herskende klasse udgøres af dem, der sidder i toppen af de hierarkier, som dels er en del af staten og dels findes i virksomheder.
Magthaverne på verdensplan har altså den fælles interesse, at de gerne vil holde arbejderklassen i skak – det er ikke hemmeligt. Men ligesom hver enkelt virksomhedsejer er i konkurrence med den anden, har magthaverne i et land ikke nødvendigvis samme interesser som magthaverne i et andet.
Det er det, der får marxister til at kalde dem “en rivaliserende broderbande”.
Modstand
Hvis al magt var centreret om en lille håndfuld mennesker, der har fuld kontrol med os som mennesker og frit kan manipulere med fakta, ville de være urørlige.
Men i virkeligheden begynder magtstrukturerne jo allerede ved vores egne, lokale ledere på skoler og arbejdspladser. For at magthaverne kan gennemføre deres ideer, skal love gennemføres helt ned på gulv-niveau i hvert enkelt land og på hver enkelt arbejdsplads.
Vi har altså en mulighed for at slå igen, som man har gjort det mod nedskæringer og privatiseringer i Grækenland, mod diktatur og nyliberalisme i Egypten og lige nu i Kina, hvor tusindvis af mennesker er gået i strejke og slår igen mod politibrutalitet og undertrykkelse.
Magthaverne organiserer sig, så det må vi også gøre. Men de er ikke almægtige eller hemmelige klubber som skal afsløres. De er fuldt synlige allerede på arbejdspladsen eller i skolen, og det er også dér, kampen mod undertrykkelse og udbytning begynder.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed