Socialistisk Arbejderavis
Nr. 338 – 1. maj 2014 – side 14
Asger Jorn
Den succesfulde idealist
Mette Jørgensen
Det lyder umiddelbart som et stort paradoks. Ikke desto mindre er Asger Jorn en af Danmarks mest succesfulde idealister nogensinde.
Asger Jorn
Nogen vil mene, at idealismen i sidste ende måtte stå tilbage for succesen, at kapital afløste kommunisme – mens andre vil hævde at Jorn var en af de få som kæmpede til sidste penselstrøg. Lige nu er hele Jorns kunstneriske virke sat til skue med udstillingen Rastløs Rebel på Statens Museum for Kunst.
Det er i de tumulte 30’ere, at Asger Oluf Jørgensen rejser fra Silkeborg til Paris for at skifte sin seminarie-eksamen ud med pensel og lærred i modernisten Fernand Légers malerskole.
Han vender hjem til Anden Verdenskrig og bruger udrejse-forbuddet under besættelsen på at udvikle et spontant abstrakt maleri i kunstnersammenslutningen Høst-gruppen. I gruppen er der fokus på fællesskabets betydning for den nyskabende kunst. Ved at sætte fantasien fri og løse den fra alle figurative bånd arbejder kunstnerne spontant sammen for derved at eksperimentere sig frem til et nyt billedsprog.
Genopbygning
Fællesskabs-idealet bliver en drivende kraft for gruppemedlemmernes videre virke. Asger skifter Jørgensen ud med Jorn og er i 1948 med til at danne kunstnergruppen Cobra. Gruppen er sammensat af flere forskellige nationaliteter og navnet Cobra er en sammentrækning af byerne COpenhagen BRussels og Amsterdam.
Cobra er ikke blot en kunstnersammenslutning, men et politisk og ideologisk fællesskab.
Krigen har efterladt Europa i ruiner, og kunstnerne vil opbygge nye europæiske fællesskaber efter krigen. Samarbejde – man kunne måske fristes til at sige kollektivitet – er et grundlæggende element i Cobra-kunstnernes praksis. De maler sammen og skaber en ny fælles kunst, som skal danne grundlag for fremtidens verden.
Det er netop i denne tro på fremtidens muligheder, at Jorns styrke ligger, det er her hans idealistiske potentiale får luft under vingerne og gør det muligt for ham at formulere sin æstetiske teori i værket Held og hasard fra 1952, som han uden held forsøger at få antaget som doktorafhandling ved Københavns Universitet.
Ingen rangorden
Det er hans fandenivoldskhed og tro på at både kitsch og folkekunst har deres plads i kunsthistorien, der driver ham ud i alverdens eksperimenter med keramik, ord-billeder, vævede tekstiler, relieffer i ler, vægmalerier, plakater, automat-tegninger og malerier.
I Jorns kunstneriske univers findes ingen rangorden, intet hierarki, alle materialer har samme kunstneriske potentiale og alle genstande kan æstetiseres. Jorn vil have kunsten ned fra piedestalen, ud af kunstmuseet og ind i vores hverdag. Idealet er at skabe en ny verdensorden, hvor fantasien flyder frit og kommer alle til gode.
For Asger Jorn findes fremtidens fællesskab i og igennem kunsten. Kunst, politik og hverdag er alle på lige fod en del af livet.
Det er især denne spændende ideologiske rejse fra frie eksperimenter i de tidlige år til udviklingen af Jorns eget maleriske sprog som succesfuld international stjerne, Statens Museum for Kunsts audioguide sætter fokus på.
Guiden, som kan lånes på ipod i billetsalget, sætter Jorns virke og æstetiske teorier ind i et historisk og politisk perspektiv. Vi følger Jorn fra hans første favntag med kunsten, til hans ideologiske plakatkunst, til studenteroprøret i 1968 med det kunstneriske slagord: “Længe leve den kreative intelligens’ passionerede revolution.”
Og videre frem til hans eksperimenter med modifikationer af allerede eksisterende malerier og hans meget eksplicitte afvisning af en ret så fornem pengepræmie fra Guggenheim per telegram med ordene “Go to hell with your money. Bastard. Refuse price. Never asked for it.” For til sidst at komme frem til hovedværket Stalingrad, stedet som ikke er, eller modets krampelatter fra 1957-72.
Et enormt abstrakt maleri, der er et nyskabende bud på et historiemaleri, som favner ødelæggelsen, opløsningen og meningsløsheden i et af de mest brutale slag nogensinde, idet Jorn opløser fladen i et virvar af penselstrøg og tykke lag maling, der lægger sig som sne oven på ligene, ruinerne og asken og udvisker konturerne af krigen.
Udstillingen Rastløs Rebel er på Statens Museum for Kunst til 15. juli 2014 og er en fascinerende fremstilling af en enestående kunstner og en spændende politisk periode.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed