Socialistisk Arbejderavis
Nr. 339 – 3. juni 2014 – side 10
Fast food-protester i 36 lande
Not lovin’ it
Anne A. Lange
Den 15. maj i år var der indkaldt til strejke blandt arbejderne på fast food-restauranter som McDonald’s, Burger King, KFC og Wendy’s. Der var strejker og demonstrationer i 36 lande.
Alene i USA protesterede fast food-arbejdere i 158 byer. Kravet lyder på 15 dollars i timen og retten til at have en fagforening.
Working poor
Mindstelønnen ligger i USA på 7,25 dollars (ca. 40 kr.) i timen, og en større og større del af arbejderklassen går efterhånden under betegnelsen working poor.
Ufaglærte arbejdere i Walmart og på fast food-restauranterne får altså knapt nok en løn til at brødføde sig selv og deres familier, og de har stort set ingen rettigheder på arbejdspladsen.
Kravet om ordentlige arbejdsforhold og en løn, man kan leve af, er for alvor blevet rejst siden 2012. Det har både involveret fast food-arbejdere, og senest – i februar i år – gik Walmarts medarbejdere i strejke.
Men hvorfor nu?
Mens det tidligere typisk var unge studerende, der havde disse usikre, underbetalte jobs, består arbejdsstyrken i disse Mc-jobs i dag i højere grad af arbejdere, som også har en familie, de skal forsørge.
De færreste har udsigt til bedre vilkår eller andet arbejdet, og det er måske grunden til at vi ser disse protester nu.
Det mest interessante i Fight for 15-kampagnen er egentlig kravet om retten til fagforening, fordi det vil indebære muligheden for kollektive aftaler.
En lovgiven mindsteløn kan blive ædt af inflation, men retten til kollektive aftaler vil styrke arbejdernes mulighed for til en hver tid at kræve en løn, man kan leve af.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe