Dansk landbrug og krisen

“Dansk landbrugs produktivitetsudvikling i det sidste ti år har været træg ... En af årsagerne til udviklingen er en relativt høj gældsopbygning i erhvervet.”

Sådan lyder det i en artikel fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på København Universitet fra 2012. Den sammenfatter tre rapporter, der analyserer dansk landbrugs konkurrenceevne og rammevilkår.

Danish Crown skiller sig heller ikke ud. I Danish Crowns seneste årsrapport (2012-2013) fremgår det, at: “Manglende økonomi i den danske slagtesvineproduktion har medført svigtende investeringer i slagtesvinestalde og dermed faldende slagtninger i Danmark over de seneste år.”

Milliardgæld

Tal fra Danmarks Statistik viser, at landbrugets gæld er fire gange så højt som deres indtjening i 2012. Ifølge branchens egen tal fra Landbrug og Fødevarer er deres gæld vokset til 363 milliarder kroner!

Adskillelige små provinsbanker og sparekasser har måtte ladet livet efter at have kastet sig ud i vilde spekulationseventyr sammen med bl.a. svineproducenterne. Svineproducenterne har simpelthen ikke kreditværdighed nogle steder.

Så selv om de har milliardoverskud, skylder de langt mere væk. Det er derfor det er interessant for dem, at hente pengene fra slagteriarbejdernes løn.

Det samme synes regeringen, der sammen med de borgerlige i april har indgået “Aftale om Vækstplan for fødevarer”, der åbner op for medarbejderinvesteringsselskaber i landbruget.

Heri står der, at “Medarbejderinvesteringer kan give et vigtigt bidrag til at løse landbrugets finansieringsproblemer, der har forårsaget et investeringsefterslæb.” Arbejderne skal altså nu være med til at finansiere nye investeringer, men uden garantier for at få del i et højere overskud eller bare indskuddet igen.

Landbrugets manglende investeringer under krisen minder igen om det generelle billede for dansk erhvervsliv, der trods høj indtjening jagter højere afkast ved at spekulere og investere. Men ikke i at forbedre produktionsapparatet i industrien.

Lønstop i 6 år på slagterierne

Slagteriarbejderne har siden kriseåret i 2007-2008 haft lønstandsning samtidig med, at der er blevet effektiviseret. Det betyder et endnu hårdere og hurtigere arbejdstempo.

Lidt hurtigt hovedregning gør det klart, at en stor portion af de 25 mio. kr., der skal spares årligt, skal findes ved en endnu mere intensiv udbytning af slagteriarbejderne. De samme 200 slagteriarbejdere kommer altså til at slagte et højere antal svin i timen.

Det betyder mere nedslidning, flere arbejdsskader og dårligere hygiejne. Ikke ligefrem en god udsigt for slagteriarbejderne, som er en af de erhvervsgrupper, der i forvejen slides hurtigst ned af arbejdet.

Danish Crowns over-kapacitets-problemer

En af de konstante beklagelser fra Danish Crowns ledelse er, at de ikke kan få leveret svin nok.

Fænomenet er udbredt i de fleste brancher: Arbejdsgiverne har investeret i store og avancerede produktions-enheder. Så store, at der hverken er råvarer og halv-fabrikata (i dette tilfælde svin) nok til at forsyne disse mega-anlæg – og heller ikke kunder nok til at aftage deres varer.

I Europa (og globalt) er der overkapacitet i slagteribranchen, i bilbranchen, værfts- og fly-industrien osv., ja reelt i de fleste brancher, der har nået et vist niveau af monopolisering.

Fænomenet er indbygget i kapitalismen: Konkurrencen tvinger arbejdsgiverne til at investere i stadigt dyrere og mere effektivt produktions-apparat. Så dyrt og stort, at det er investeringer, som reelt ikke kan forrente sig, – medmindre væksten i markeder fortsætter.

Så længe væksten fortsætter, går denne jagt på profit og markeder ud over miljøet, slagteriarbejderne og forbrugerne.

Men under en global økonomisk krise er en tilstrækkelig fortsat vækst ikke mulig.

Så Danish Crown forsøger at udkonkurrere andre store koncerner på verdensmarkedet ved at få slagteriarbejderne til selv at betale deres løn, få kommunen til at give million-rabat på el og spildevandsrensning, få staten til at investere (uden sikkerhed), få EU til at give tilskud og ved at presse svine-leverandørerne (landmændene) på prisen.

Det var måske på tide, at vi selv overtog kontrollen med slagteribranchen. Vi betaler jo alligevel det meste. I konkurrencens hellige navn.