Socialistisk Arbejderavis
Nr. 341 – 10. oktober 2014 – side 2
Nyt angreb på de studerende
Der skal uddannes færre humanister
Nis Hejlskov
Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen vil skære 4.000 studiepladser på de videregående uddannelser inden 2017.
Elever og studerende demonstrerer mod nedskæringer, 9 okt 2014.
Det betyder, at små fag, som er kendetegnende for mange humanistiske studieretninger, er under pres, og flere kan være lukningstruede.
Statslig detailstyring af uddannelser – hvorfor denne U-vending?
I mange år har skiftende regeringer haft en målsætning om at uddanne flere og flere, og derfor har vi set et rekordoptag på de længere videregående uddannelser det sidste årti. 2014 er ingen undtagelse.
Men målsætningen synes at være lykkedes for godt, og man forsøger nu centralt fra at vende denne udvikling.
Universiteterne har selv været klar over problemet længe. Tidligere i år kom de med deres forslag til, hvordan man kunne tilpasse optaget i samarbejde med lokale fagfolk, de studerende og aftagerne (dvs. det private og det offentlige arbejdsmarked).
På den måde ville man sikre at man ikke uddanner alt for mange til arbejdsløshed, men stadig tilbyder en bred vifte af uddannelser. På den måde kunne man sikre en dialog mellem universitetsledelserne, os studerende og dem, der efterspørger vores arbejdskraft.
Ingen dialog
I den model, som ministeren har fremlagt, lægges der ikke op til dialog, men antallet af studiepladser skal afgøres alene af én variabel: ledigheden blandt nyuddannede.
Udover at ministeriets tal er halvdårlige, da de kun medregner statistik fra perioden 1998-2008, er det håbløst at vurdere en uddannelses samfundsmæssige relevans ud fra én variabel.
Derudover er de fleste eksperter inden for uddannelsesområdet enige om, at det er stort set umuligt at forudsige, hvilke uddannelser vi får brug for om 5-10 eller 15 år.
Det virker derfor absurd, at lade Uddannelses- og Forskningsministeriet detailstyre optaget på landets længere videregående uddannelser. Lad universiteterne og uddannelsesstederne bestemme selv: Mere autonomi tak!
Hvordan får vi vendt denne katastrofale "uddannelsespolitik"?
Spørgsmålet er, hvordan vi får vendt denne katastrofale uddannelsespolitik, som regeringen fører?
For det første må vi forstå, at uddannelsespolitik er blevet til beskæftigelsespolitik og dermed også spare- og krisepolitik.
I stedet for at handle om kvalitet, studiemiljø, forskerkontakt, praktikpladser, gode undervisere osv. handler regeringens "uddannelsespolitik" kun om, hvordan man får os, studerende hurtigere og billigere igennem uddannelsessystemet, så vi kan komme ud på den anden side og skabe vækst "til gavn for Danmark" – eller rettere til gavn for erhvervslivet.
Derfor må vi kæmpe for, at uddannelsespolitik igen kommer til at handle om, hvad det er for et universitet og ikke mindst hvilket samfund, vi vil have. Reformer af uddannelsessystemet er, ligesom alle andre reformer, forandringer af vores samfund, og de vilkår vi skal forholde os til i hverdagen.
Behov for mere radikale krav
Der er mange aktive studerende i studenterbevægelsen og potentialet til at kæmpe imod regeringens reformer og besparelser er til stede.
Men der mangler en ledelse, som tør fremsatte mere radikale krav, så vi ikke ender i samme situation som med Fremdriftsreformen, hvor den eneste sejr var en udsættelse af reformen ét år.
Vi studerende bør reagere mere offensivt på de angreb, vi oplever i disse år, og vi må række ud til elev- og fagbevægelsen og knytte vores kampe sammen, så vi kan stå stærkere over for regeringens generelle krisepolitik.
Vi bør fremsætte revolutionære krav i stedet for at forblive passive uddannelsesrobotter.
Hvis ikke os – hvem så? Hvis ikke nu – hvornår så?
Nis Sørensen er studerende ved Københavns Universitet
Se også:
SAA 341: Studerende i konkurrencestaten
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe