Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 342 – 19. december 2014 – side 3

Fra Ferguson til en ny antiracistisk bevægelse

Bo Nielsen

Protesterne imod en hvid politibetjents drab på en 18-årig sort mand i den amerikanske by Ferguson 9. august blev starten på en hastigt voksende bevægelse mod racisme og politibrutalitet.

Protest mod politimord

Allerede da folk gik på gaden i Ferguson stod det klart, at almindelige mennesker er oppe imod et voldeligt, militariseret og racistisk politi. Demonstranterne blev angrebet af såkaldte SWAT-enheder med pansrede køretøjer, automatvåben, chokgranater og gas.

Det var ikke uden grund, at sorte arbejderklasse-unge bar skilte med ordene “Don’t shoot!”

Som svar blev demonstranterne skudt på med bl.a. gummikugler og tåregasgranater. En reporter fra Al-Jazeera blev beskudt.

De hidtil største protester fandt sted lørdag den 13. december, hvor titusinder demonstrerede i New York, Washington, Boston, Oakland og mange andre byer i USA.

Staten mod folket

Da en jury tre måneder senere lod betjenten gå fri uden tiltale, eksploderede en landsdækkende bølge af protester.

Fokus bredtes hurtigt ud fra Ferguson til de mange drab, amerikansk politi begår mod borgerne, hvoraf langt de fleste er sorte.

Den amerikanske stat holder ikke statistik med antallet, men uofficielle estimater anslår, at politiet i gennemsnit dræber tre mennesker om dagen!

En ny bevægelse og generalisering af kritikken

Demonstrations-paroler og hashtags på de sociale medier som “Black Lives Matter”, “I Can't Breathe” og “Don’t Shoot” har været med til at sætte kritik af racismen i den amerikanske stat og politiet på dagsordenen.

Som så mange gange før i historien, når massebevægelser er opstået, og de har haft rod i arbejderklassen, får diskussionerne i bevægelsen i USA nu et mere generaliseret udtryk.

Mange er begyndt at koble politiets mange drab og systematiske overgreb og ydmygelser til en bredere systemkritik.

Selve politiets rolle som den herskende klasses beskyttere af ejendomsretten diskuteres.

Populærmagasinet Rolling Stone argumenterer for at afskaffe politiet og erstatte det med selvorganiserende alternativer under ‘direkte demokrati’. (Hvilket i øvrigt lyder meget som et nu afskaffet punkt i Enhedslistens principprogram om folkemagtsorganer.)

“No justice, no peace” og “The whole damn system is guilty as hell” har været paroler under de seneste ugers demonstrationer.

Se også:
SAA 340: Ferguson, Missouri: Hands Up – Don’t Shoot!
SAA 342: UKIPs fremgang møder modstand
SAA 342: Lørdag den 21. marts: International demonstration mod racisme
SAA 342: Velkommen til flygtninge og indvandrere
SAA 342: Det mener vi: Bliv organiseret socialist

Flere artikler fra nr. 342

Flere numre fra 2014

Se flere artikler om emnet:
USA internt efter 1990

Se flere artikler af forfatter:
Bo Nielsen

Siden er vist 1956 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside