Socialistisk Arbejderavis
Nr. 342 – 19. december 2014 – side 9
FN’s klimapanel
Kurs mod klima-kaos
Marie Jæger
I 2014 forventes den globale udledning af drivhusgasser at stige med 2,5 %.
Hvis denne udvikling fortsætter, får vi en temperaturstigning på 4 grader eller mere inden år 2100. Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra FN’s klimapanel, IPCC.
Det kan ikke være nemt at være klimaforsker for FN’s klimapanel. De ved bedre end nogen, at klimaet allerede er ved at stikke helt af. Hvert af de sidste tre årtier har hver især været det varmeste nogen sinde.
Gletsjere smelter over næsten hele verden – og alt tyder på, at også permafrosten nu er begyndt at smelte.
Kurs mod 4 grader
De ved også, at den temperaturstigning på 4 grader, vi har kurs imod, vil have vidtrækkende konsekvenser både for økosystemer og menneskelige samfund.
Smeltende gletsjere truer drikkevandsforsyning og vandingssystemer. Ørkendannelse og oversvømmelser vil ramme fødevareproduktionen. Varmere og fugtigere klima vil medføre større udbredelse af sygdomme.
Kort sagt kommer klimaforandringer til at forstærke mange af de problemer, som allerede præger verden i dag.
Sultkatastrofer, massive flygtningestrømme, eskalering af voldelige konflikter vil blive en større og større del af verdensbilledet, efterhånden som klimaforandringer griber om sig.
Kortsigtet politiker-logik
Men det virkeligt svære for FN’s klimaforskere er, at de skal overbevise verdens politikere om omstillingens bydende nødvendighed uden at komme med politiske anbefalinger. Vel at mærke i en verden, hvor de største industrier lever af fossile brændstoffer.
Hvis vi skal have en chance for at holde os under de 2 graders temperaturstigning, som mange er enige om, er den absolutte smertegrænse, kræver det en global reduktion af udledning af drivhusgasser på 40-60 pct. frem mod år 2050.
Klimaforskerne prøver at appellere til verdensledernes økonomiske snusfornuft. Det er langt billigere at reducere udledningerne nu end det er om 15 år.
Problemet er, at politikeres økonomiske snusfornuft sjældent er så langsigtet. For 15 år siden havde det også været billigere at sætte gang i en grøn omstilling, end det er i dag. Alligevel er det globale udslip steget med 11 mia. ton siden 1990.
Utilstrækkelige reduktionsmål
Selvom IPCCs opråb til verdens ledere er klarere end nogensinde før, er de nyeste udmeldinger om reduktionsmål stadig langt fra tilstrækkelige.
EU har nu sat et mål om 40pct. reduktion ift. 1990-niveauet inden 2030, men har stadig ikke oversat dette til nationale bindende mål.
Verdens næststørste udleder af drivhusgasser, USA, har ambitioner om en reduktion på 26 pct. ift. 2005-niveauet inden 2025, mens verdens største udleder, Kina, “om muligt” topper udledningerne i 2030 og først derefter begynder at reducere.
Selv hvis disse reduktionsmål nås, er det meget svært at se, hvordan de vil føre til de nødvendige 40-60 pct.s reduktion i 2050.
Politikere i alliance med beskidte industrier
Men magtfulde industrier baseret på fossile brændstoffer vil også kæmpe med næb og kløer for at forpurre de planlagte reduktioner.
Verdens største kulproducent, Australien, har netop udvidet sin støtte til kulindustrien, til trods for at man på G20-topmødet modvilligt tilsluttede sig mål om gradvist at udfase statsstøtte til kul. Samtidig er republikanernes nye flertal i det amerikanske senat en stærkere stemme til den amerikanske fossile brændstof-industri.
IPCC’s opråb til verdens politikere vil tydeligvis ikke medføre de nødvendige reduktioner af drivhusgasser. Men den er med til at understrege for almindelige mennesker, at vi ikke kan vente på, at politikerne handler.
Det er derfor afgørende, at de 600.000 mennesker, som i september i New York genoplivede håbet for en klimabevægelse, ikke sætter deres lid til, at politikere vil nå frem til løsninger.
Der er brug for meget mere radikale tiltag, end politikerne har råderum til.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe