Socialistisk Arbejderavis
Nr. 342 – 21. december 2014 (Kun online)
To historier fra Irland om vand
Anne A. Lange
Et medlem af Socialist Workers Party i Irland fortalte om en oplevelse han havde haft, da han sad på en pub i en lille by med omtrent 4000 beboere.
Der var kommet en gammel mand med krykker, gråt hår og krum ryg hen til hans bord, og var begyndt at tale om Irish Water og nedskæringer generelt.
SWP’eren spurgte ham, hvordan det gik med de lokale protester. Manden fortalte, at han til den næste demonstration regnede med, at godt 2000 (altså halvdelen) af byens beboere ville dukke op.
Da talen faldt på hvordan politiet opførte sig, sagde manden roligt, at hans søn var den lokale politichef, og han havde givet ham besked på at holde panserne mindst 400m fra demonstrationerne, ellers ville han få ballade.
.... ....
En anden historie kommer fra Kaye, en hjemmegående husmor, der havde været med til at starte blokaden i hendes nabolag.
Da Irish Water var kommet til området for at sætte vandmålere på husene, havde de banket på hendes dør som den første. “Det fortryder de nok nu!” grinede hun.
“Jeg har simpelthen ikke råd til at betale for mit vand en gang til, så jeg sprang ud i min morgenkåbe og stillede mig i vejen for arbejdsmændene og råbte og skreg for at få mine naboer til at komme og hjælpe.”
Et par andre hjemmegående husmødre havde hørt hende og var dukket op, og efter et par timer, var Irish Water smuttet igen.
Bagefter gik hun ind og printede nogle løbesedler, som Right2water og People Before Profit havde lavet, og gik rundt og stemte dørklokker til sent om aftenen. Hun bad folk om at møde op kl. 7 dagen efter, når bilerne kom igen.
“Det var med bankende hjerte at jeg stod op dagen efter. Tænk, hvis jeg nu skulle stå der alene.”
Men 50 mennesker dukkede op og stillede sig i vejen for, at vandmålerne kunne blive installeret.
Senere kom politiet for at fjerne blokaden, så Irish Water kunne komme til at gøre sit arbejde.
“De masede og skubbede og kaldte os alle mulige grimme ting. Vi ville jo helst ikke gøre noget ulovligt, så vi gav os til at danse Boogie Woogie hen over vejen. Politiet kunne jo dårligt give sig til at anholde eller slå på en flok husmødre, der danser Boogie Woogie.”
Historierne er genfortalt af Anne Lange, der for nylig var på besøg i Irland.
Se også:
SAA 342: Irerne siger nej
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed