Socialistisk Arbejderavis
Nr. 345 – 1. juni 2015 – side 2
Baltimore, USA
Oprør er de uhørtes stemme
Marie Jæger
Den 19. april faldt endnu en dråbe. Dybt rød og tyktflydende. Den fik bægeret til at flyde over igen. Det var 25-årige Freddie Grays blod, der fik tusindvis af mennesker på gaden for at protestere over politiets brutalitet og retsløshed.
Den 12. april i år blev Freddie Gray arresteret i Baltimore, lagt i håndjern og slæbt ind i en politibil. Da politibilen 40 minutter og fem stop senere ankom til Vest Distriktets politistation havde Freddy Gray adskillige skader på rygraden, knust strubehovede og var i koma. En uge senere døde han af sine kvæstelser.
Freddie Gray er langt fra den første og heller ikke den sidste, der uden rettergang, uden anklage, mister livet efter kontakt med ordensmagten.
En del af dem har vi hørt om: Michael Brown, 18, blev skudt og dræbt i Ferguson i august 2014. John Crawford, 22, skudt og dræbt i en Walmart ved Dayton, Ohio i august 2014. Eric Garner døde, efter at en betjent havde holdt ham i et kvælertag i 15 sekunder i juli 2014 (#IcantBreathe).
Hver 28. time
Michael Brown, John Crawford, Eric Garner og Freddie Gray var alle sorte amerikanere. Det er ikke tilfældigt: Hver 28. time bliver en sort person dræbt af politiet i USA.
Hver tredje sorte amerikaner vil statistisk set tilbringe en del af sit liv i fængslet – sammenlignet med hver 17. hvide amerikaner.
Sorte amerikanere har større risiko for at blive anholdt, højere sandsynlighed for at få en dom. De får gennemsnitligt hårdere domme end hvide for den samme forbrydelse, og de har større risiko for at blive idømt dødsstraf end hvide amerikanere.
Men det er ikke kun i retssystemet, at uligheden er markant.
Systematisk racisme
Næsten en tredjedel af alle sorte amerikanere lever under fattigdomsgrænsen. Mange lever i overfyldte slumområder.
Den økonomiske krise har kun gjort forholdene for sorte i USA endnu værre: Flere sorte arbejdere mistede jobbet, og dobbelt så mange sorte husejere som hvide mistede deres hjem.
Gray, Brown, Crawford og Garner mistede ikke livet pga. nogle få betjentes personlige racistiske holdninger.
De er blot nogle få, rystende eksempler på systematisk racisme, som afspejles i skolerne, på arbejdsmarkedet, i boligområderne, i fængslerne og på dødsgangene.
Derfor er det heller ikke underligt, at så mange amerikanere kan identificere sig med ordensmagtens sagesløse ofre og kræver respekt for menneskeliv (#BlackLivesMatter).
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed