Socialistisk Arbejderavis
Nr. 345 – 16. juni 2015 (Kun online)
Tyrkisk valg er begyndelsen til enden for Erdogans regerende parti
Ron Margulies
Præsident Recep Tayyip Erdogans Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP) opnåede ikke absolut flertal ved Tyrkiets parlamentsvalg 7. juni, skriver Ron Margulies fra Istanbul.
HDP-tilhængere under valget (Foto: Julia Buzaud)
For første gang siden det kom til magten i 2002, er AKP ude af stand til at danne regering. Erdogans planer om et præsident-system efter amerikansk mønster og med ham selv ved roret hænger i laser.
Den virkelige vinder var Folkets Demokratiske Parti (HDP), der er skabt af den kurdiske bevægelse. Det fik 13,3 procent og brød dermed gennem spærregrænsen på 10 procent, der har til formål at holde sådanne parter ude. Havde HDP ikke gjort det, ville de 80 pladser, det vandt, være gået til AKP, som fik næst flest stemmer i alle disse valgkredse.
HDP’s strålende succes sikrede, at kurderne er repræsenteret i parlamentet. Det sætter også en stopper for regeringens gradvise udvikling mod en autoritær og korrupt politik.
AKP’s problemer
Regeringens problemer startede for to år siden. En bevægelse, der kan sammenlignes med Occupy Wall Street eller Indignados i Spanien, besatte Gezi Park i Istanbuls centrum og opretholdt besættelsen i to uger.
Efterhånden som solidaritets-demonstrationer bredte sig over hele Tyrkiet, svarede regeringen igen med brutal politivold. Det endte med otte døde og hundreder alvorligt såret. Selv AKP-tilhængere var chokerede.
Nogle måneder senere kom der beskyldninger om minister-korruption, der involverer chokerende summer. Regeringens reaktion var at sabotere retssystemet. Den fyrede og anholdt anklagere og dommere og frikendte alle ministre for anklagerne ved en parlaments-afstemning, som de var sikre på at vinde.
Undgåelig minekatastrofe
Det tredje slag kom, da en meget undgåelig minekatastrofe dræbte 300 minearbejdere sidste år. Da minearbejdere i andre miner spontant nedlagde arbejdet, var ministrenes fuldkomne mangel på sympati for de dødes familier åbenbar for alle.
Regeringen havde ikke til hensigt at gøre noget ved de værdiløse sundheds- og sikkerhedslove.
AKP’s succes var baseret på en følelse af velvære i landet. Den blev skabt af politisk stabilitet, økonomisk succes, der gjorde Tyrkiet i stand til at undgå det værste af verdenskrisen, samt af fredsprocessen med den kurdiske bevægelse.
Men siden Gezi Park er følelsen af velvære blevet erstattet af generel utilpashed. Økonomien er stagneret. En voksende arbejderbevægelse er begyndt at spille med musklerne.
Den kurdiske fredsproces har mistet momentum, da regeringen holder igen af frygt for at miste stemmer til tyrkisk nationalisme. Og ikke mindst har regeringens autoritære og brutale reaktioner på ethvert tegn på utilfredshed fået mange af dens egne tilhængere til at vende den ryggen.
Oversat fra Socialist Worker (UK) nr. 2457, 9. juni 2015.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed