Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 346 – 14. juli 2015 – side 3

Det mener vi

Løkke skal væltes

Kun 4 år efter, at vi slap af med Lars Løkke som statsminister, er han tilbage igen – men i en noget mere forpjusket udgave.

Venstre mistede over en kvart million stemmer ved valget sammenlignet med 2011-valget. (Det er lettere ironisk, at det parti, der er gået mest tilbage, kommer til at sidde på taburetterne igen).

Løkke-regeringen sidder åbenlyst på Dansk Folkepartis nåde.

Det er ikke i sig selv et problem: DF viste i de 10 år mellem 2001 og 2011, at de gerne bakker op om alle de nedskæringer, Venstre kan finde på, hvis DF får betaling med angreb på flygtninge og indvandrere.

Ikke 2011

Men to ting har ændret sig siden 2011: For det første er DF gået så meget frem, at de nu er det største borgerlige parti – større end Venstre.

Så DF vil naturligvis hæve prisen. Så når Venstres Inger Støjberg siger, at “hver en sten skal vendes” for at genere flygtninge og indvandrere mest muligt, så er hendes job primært at skaffe betaling til DF.

Forbered jer på det værste – det bliver beskidt.

Men det andet, der har ændret sig, er, at DF har fået sin fremgang på at snakke velfærd, ikke på at snakke indvandrere.

Så selv om DF for en tid kan spises af med udlændingestramninger for nedskæringer, så kommer DF også til at skulle forklare sig over for alle dem, der har stemt på dem for at bevare dagpenge, kontanthjælp, pension osv.

Svag regering

Det er med andre ord en svag regering, vi har fået.

Sidste gang, vi havde en Venstre-mindretalsregering, var Hartling-regeringen fra december 1973 til januar 1975. Den sad kun godt et år.

Men selv svage regeringer vælter ikke af sig selv.

I 1974 krævede det meget omfattende strejker: 400.000 deltog i de såkaldte “maj-strejker” mod Hartling-regeringens krisepolitik – nogle af de største strejker i Danmark ud over overenskomststrejkerne i 1956 og 1985.

Ud med Venstre – ind med ???

I 1974 var parolen fra LO’s side: “Ud med Hartling – Ind med Anker”.

‘Anker’ var Socialdemokratiets formand, Anker Jørgensen, som overtog statsministerposten efter Hartling og sad frem til 1982. Hans krisepolitik var ikke grundlæggende forskellig fra de borgerliges krisepolitik.

Parolen var helt tydeligt en blindgyde – ligesom det var, da meget store dele af venstrefløjen og fagbevægelsen mellem 2001 og 2011 fokuserede alle kræfter på at få Fogh-Løkke-regeringen skiftet ud med en socialdemokratisk.

Der er ikke noget galt i at vælte en borgerlig regering – eller for den sags skyld enhver anden regering, der fører angrebs-politik mod arbejderklassen.

Det, der er galt, er, hvis man ikke samtidig stiller meget præcise krav til, hvilken politik den næste regering skal føre.

Uanset om det er Anker J eller Helle T, man stiller op som alternativ, så har vi set dem føre angrebspolitik – men med fagtoppens accept.

Blindgyden under VKO

1. marts 2002, kort efter at Fogh var kommet til, samledes 750 tillidsfolk til det største tillidsmandsmøde siden 1985.

Man dannede “Fagligt Ansvar”, der skulle være “en fælles politisk platform for konkrete aktiviteter imod regeringens angreb på de svageste”.

Men der kom aldrig de store “konkrete aktiviteter”. Frem for at bygge på tidligere erfaringer med aktive tillidsmandsringe og græsrods-netværk blev Fagligt Ansvar i langt højere grad en samarbejdsplatform for det lavere fagbureaukrati.

Den bandt den faglige venstrefløj til at holde sig inden for fagtoppens tilladte rammer.

Stil krav uanset regeringens farve

Lad os få holdt nogle møder for tillidsfolk, fagligt aktive og alle andre, der er imod regeringen. Men lad os denne gang ikke nøjes med at kræve “Ud med Løkke – ind med Mette F”.

Lad os kræve tilbagerulning af alle Thorning-regeringens angreb. Og konkret modstand mod hvert eneste nyt angreb fra Løkke & co.

Og lad os stille betingelser: Vi støtter kun regeringer, der vil indfri disse krav.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 346

Flere numre fra 2015

Siden er vist 2210 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside