Socialistisk Arbejderavis
Nr. 346 – 14. juli 2015 – side 7
Vi har en magtelite der styrer landet
Anders Bæk Simonsen
Anmeldelse af ”Magteliten – Hvordan 423 danskere styrer landet”.
En ny bogudgivelse, der trækker på to sociologers ph.d. forskningsprojekt om eliten, finder 423 personer, der udgør magtelitens absolutte kerne.
Hver og en af disse personer har et netværk med en enorm rækkevidde, der overskrider deres egen branche eller organisation, og de bruger deres indflydelse aktivt for at præge samfundsudviklingen.
Det er ikke nyt for os, at magteliten i Danmark hovedsageligt består af topdirektører, hvide mænd over 40, som overvejende selv stammer fra samfundets øverste lag. Det er heller ikke nogen nyhed for os, at magteliten hovedsageligt bor i hovedstaden med en enorm koncentration omkring Strandvejen nord for centrum.
Det er alt sammen en del af den “dagligdagsviden” man får ind med alt fra underholdning som Rytteriet, ens egne og kammeraters oplevelser, ugebladene og aviserne der beskriver en større og større koncentration af rigdom i samfundets top.
Dokumenterer
Men det som gør “Magteliten” værd at læse er, at den blotter, dokumenterer og visualiserer hvem der er de centrale personer i elitens magtnetværk.
Her dominerer erhvervslivet – men både staten i form af kongehuset, departementschefer, enkelte ministre og borgmestre er også tilstede såvel som fagtoppen, universitetsrektorer og professorer.
Sociologerne Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen hævder, at dansk forskning om eliten har været mangelfuld og peger på, at Folketingets Magtudredning fra 2001 drog fejlagtige konklusioner, da den ikke fandt et magtudøvende netværk, der gik på tværs af forskellige sektorer (erhvervsliv, fagbevægelse, uddannelse, stat og kulturliv).
Forfatterne peger på, at der i Danmark eksisterer en særlig ”klasseblindhed”, hvor man i højere grad end andre europæiske lande tror på fortællingen om en stor middelklasse i Danmark. Det er en meget sejlivet myte, som bogen forsøger at gøre op med.
Hvem er de 423?
For det første har 7 ud af 10 en lang videregående uddannelse, fagforeningsformændene er den eneste undtagelse.
54 procent af eliten med lange uddannelser er indenfor økonomi, forvaltning, jura (Djøf’ere) men også cand. merc. fra CBS og ingeniører er pænt repræsenteret. Over halvdelen af netværket kommer fra erhvervslivet og dets organisationer imens fagforeninger udgør 13 procent.
Staten (hoffet medregnet) udgør 18 procent. Vi finder overraskende få politikere og ret mange departementschefer.
“Den kulturradikale overmagt” altså kulturlivet, som højrekræfter hævder at være forfulgt af, udgør blot knap en procent.
Blot 19 procent af eliten er kvinder, og de kommer i markant højere grad fra overklassen sammenholdt med mændene.
Magt og netværk
Den placering man har i netværket er ikke nødvendigvis ensbetydende med den magt man reelt har, men er et udtryk for hvor langt ens eget netværk rækker ud blandt resten af eliten.
Det er således Thorkild Jensen, der var Dansk Metals formand, da undersøgelserne blev lavet, der har det mest forgrenede netværk i eliten og får førstepladsen i denne undersøgelse.
Men hvordan hans magt virker sammenlignet med andre indenfor og udenfor magtelitens kerne, er svær at spå om.
Ministre, redaktionschefer eller en milliardær som fx “parti-ejer” af Liberal Alliance, Lars Seier, som ikke har fundet plads i netværket, har også en form for magt, men er altså ikke en del af det helt gode selskab.
Samfundsmæssig betydning
Når forskerne med god ret alligevel hævder at have fundet magtelitens kerne og netværk, er det for det første fordi der er tale om personer der sidder i bestyrelser, toppen af ministerier og kommuner, fonde, kommissioner, styrelser og andre netværk, der kan træffe selvstændige beslutninger, der har enorm betydning for vores samfund.
De har altså dels magt i kraft af den stilling de har, i den organisation de er ledende indenfor, men deres magt rækker igennem deres høje antal af poster i bestyrelser, fonde og andre netværk ind i andre sektorer og brancher.
Bestyrelser i de store virksomheder kan lukke tusindvis af danske arbejdspladser ned, fondene – mange rodfæstet i et bestemt firma der har profithensyn – finansierer omkring en fjerdedel af al forskning der foregår i Danmark.
Kommissioner fremsætter forslag til regeringer og departementscheferne udstikker linjerne for lovgivningsarbejdet i ministerierne.
Den største styrke ved denne bog er som sagt, at den udpeger en tværgående magtelite.
De deler i høj grad adresse, uddannelse og overordnet indstilling omkring Danmark, som en konkurrencestat i EU, med et nært forhold til USA i en globaliseret verden. Det gælder også fagbosserne i magteliten, der således i en eller anden grad er ansvarliggjort overfor danske kapitalejere.
Hvordan opererer magteliten så?
Den allerstørste mangel ved bogen og som kunne være en passende opfølger til ”Magteliten” kunne formuleres: ”hvordan virker elitens netværk så?”.
Hvad er det der sker og eventuelt sættes i gang, når tidligere undervisningsminister Antorini igangsætter en debat om folkeskolens fremtid til et VL-gruppemøde på Fritz Schurs slot i sommeren 2012?
Eller når departmentchefer, Bjarne Corydon og Fritz Schur lang tid før krisen i Dong indleder samtaler med Goldman Sachs med henblik på salg af Dong. Altså hvad er det der sker, når de tusinder af tråde i mellem stat og kapital iværksættes?
Her kommer bogen undervejs med vage antydninger, men bliver, modsat resten af bogen, på det lidt mere spekulative plan.
Forskerne har oprettet “Foreningen for elite og magtstudier” og det tegner godt. Så lad os håbe vi fremtidigt kan komme lidt længere i forståelsen af magtelitens praksis, nu hvor eliten er identificeret.
Læs og se mere her: Foreningen for elite og magtstudier – www.magtelite.org
Se også:
SAA 346: Hvordan finder man magteliten?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed