Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 347 – 10. september 2015 – side 2

Nyt studie

Kystbyer kan være druknet om få årtier

Marie Jæger

Tre meter vil havvandet stige inden for 50 år. Det er en ti gange hurtigere stigning end tidligere beregninger viser.

Oversvømmelse i Ottawa, 2007

James Hansen, tidligere ledende klimaforsker hos NASA, har sammen med 16 andre forfattere netop offentliggjort et studie, som advarer om omfattende stigninger i havniveauet i skræmmende nær fremtid.

Det er åbenlyst, at en gennemsnitlig stigning i havniveau på tre meter, vil have omfattende konsekvenser i form af flygtningestrømme, konflikter og mangel på ressourcer.

Studiet konkluderer, at det er muligt, at jordens kystbyer skal tælle deres resterende levetid i årtier:

“Vi konkluderer, at fortsat høje udledninger vil gøre flere meters stigning i havets overflade uundgåelig, og at vi sandsynligvis vil se denne stigning inden for dette århundrede. Det er ikke svært at forestille sig de konflikter, der opstår i kølvandet på flygtningestrømme, og økonomisk kollaps kan måske gøre planeten uregerlig og dermed true civilisationens byggesten.”

Det tekniske...

Studiet peger på en hidtil undervurderet såkaldt feedback-mekanisme (faktorer, der bidrager til den globale opvarmning med en selvforstærkende effekt) i Det Antarktiske Ocean.

Her presser koldt smeltevand fra gletsjerne varmere saltvand ind under isen og forårsager en hurtigere opvarmning og afsmeltning af isen.

Trods studiets rædselsvækkende resultater, er det blot endnu ét i bunken af beviser for, at en hurtig nedbringelse af menneskers udledning af drivhusgasser er bydende nødvendigt.

Varmeste juli, varmeste år

Juli måned 2015 var den hidtil varmeste juli, der er registreret. Og alt tyder på, at 2015 vil blive det hidtil varmeste år.

Konkret betyder det fx:

  • Sommeren 2015 bød på rekord-varme hedebølger i Pakistan og Indien – hver kostede 1000 mennesker livet.
  • London slog i sommeren 2015 sin varmerekord og satte en ny: 36,6 grader celsius
  • Puerto Rico er rekordtørt, og historiske rationeringer af vandressourcer pålægges beboerne. 160.000 mennesker har kun adgang til vand hver anden dag.

Se også:
SAA 347: Total opgiver skifergas-planer i Dybvad

Flere artikler fra nr. 347

Flere numre fra 2015

Se flere artikler af forfatter:
Marie Jæger

Siden er vist 1471 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside