Socialistisk Arbejderavis
Nr. 347 – 10. september 2015 – side 4
Nej til Støjbergs skræmmekampagne
Jesper Juul Mikkelsen
Integrationsminister Inger Støjbergs planer om at “skræmme flygtninge væk” med annoncer i udenlandske aviser er blevet mødt med modstand.
Socialistisk Arbejderavis har talt med Marianne Rosenkvist, en af initiativtagerne til kampagnen Velkommen til flygtninge – Nej til Støjbergs skræmmekampagne om kampagnen.
“På 14 dage indsamlede vi ca. 250.000 kr. fra omkring 2.000 bidragsydere. Vi har haft helsides annoncer i 3 aviser: Politiken i Danmark, The Guardian i England og Taz i Tyskland. Ud over annoncerne har vi været i alle de store danske medier både de skrevne og TV.
Vi har desuden fået omtale og lavet interviews med amerikansk, russisk, fransk, engelsk, tysk ungarsk, svensk presse og flere, jeg ikke lige kan huske.
Og vi har fået opbakning fra politikere fra alle politiske partier, undtagen Dansk Folkeparti.
Derudover har der været en kæmpe opbakning på facebook! Vi er nu over 21.000 på vores facebook-side!
Jeg tror, grunden til den store opbakning er, fordi udmeldingerne fra regeringen og Dansk Folkeparti har været så meget over grænsen, at folk føler, at det er nødvendigt at reagere.”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe