Socialistisk Arbejderavis
Nr. 347 – 10. september 2015 – side 8
Nye muligheder for den græske venstrefløj
Anders Bæk Simonsen
Det kommende efterår i Grækenland kommer højst sandsynligt til at betyde flere og hårdere sociale kampe, når nedskæringer og privatiseringer som følge af den nye låneaftale skal iværksættes.
SYRIZAs storhed og fald har betydet et helt nyt politisk landskab på flere niveauer.
Først og fremmest har dannelsen af Popular Unity (PU) vakt en del opsigt. PU er et split fra SYRIZA, der indtil videre består af 25 parlamentsmedlemmer fra Syrizas Venstreplatform.
De har fået opbakning fra andre venstrefløjsgrupper, og arbejdet med at vinde folk fra de enkelte SYRIZA-afdelinger over til PU er på dagsordenen.
PU er i sin essens ikke meget forskellig fra Syriza. De hævder, at de repræsenterer det ægte eller oprindelige SYRIZA fra før 2013, da det ikke var ét samlet parti, men mere havde karakter af en bevægelse. Ønsket om det oprindelige SYRIZA er kombineret med de erfaringer som udviklingen af Syriza har givet dem.
Man kan opsummere de erfaringer som følgende:
Man skal stoppe med at betale på gælden fra start – modsat hvad SYRIZA gjorde – bryde med låneaftalerne også selvom det betyder et brud med euroen og konfrontation med EU.
I sådan en situation, hvor Den Europæiske Centralbank truer med at tilbageholde pengene, vil man have en Plan B klar for at overgå til drakme.
Men målet er hverken en udmeldelse af EU, en total nægtelse af gælden eller skridt mod socialisme. Truslen om overgang til drakmen er ifølge Stathis Kovelakis fra PU en taktisk manøvre for at få investorerne til at nedskrive en stor del af gælden, da en gæld i drakme ikke er noget værd for investorerne.
Ligesom SYRIZA handler PUs strategi om at forhandle med EU og få dem til at nedskrive gælden – men denne gang med en Plan B modsat Syriza.
Hvilket alternativ?
Der er dog både et problem med forhandlings-perspektivet og deres Plan B.
For det første er det svært at se, hvad der skulle havde ændret sig hos ‘Institutionerne’ siden SYRIZAs nederlag i forhandlingsstrategien.
Med baggrund i erfaringerne fra SYRIZAs forsøg, virker det næsten mere realistisk, at EU på den ene eller anden måde vil kuppe en ny græsk regering, der sætter sig i spidsen for et opgør med EU’s sparepolitik, end at de accepterer en stor nedskrivning i gælden.
Et antikapitalistisk program
Dannelsen af PU er et vigtigt skridt fremad, da det i udgangspunktet giver en bredere venstrefløj, der er klar til at bryde med Institutionerne, lånepakken og euroen.
Den antikapitalistiske front Antarsya tilbød en fælles valgkampagne med PU under en antikapitalistisk platform – såsom at bryde med EU og iværksætte arbejderkontrol. Det ville trække spørgsmålet om gælden væk fra forhandlinger og mod arbejderklassens egne aktiviteter.
Antarsyas anseelse og styrke voksede betydeligt under sommerens folkeafstemning om låneaftalen, da det var den eneste organisation, der reelt mobiliserede og kæmpede for et OXI.
Forslaget blev afvist af PU, men Antarsya vil fortsætte med at arbejde for en fælles front mod nedskæringer og privatiseringer.
SYRIZAs Fald
Næsten 80 procent af befolkningen er utilfredse med Tsipras regeringstid og 70 procent af befolkningen mener, at den nye lånepakke vil betyde hårdere økonomiske angreb sammenlignet med de to foregående lånepakker.
Syriza ser ud indtil videre ud til at få omkring 25 procent af stemmerne i det kommende valg, cirka 11 procentpoint færre end sidst. Over 12 procent af de adspurgte vidste ikke, hvad de ville stemme.
Se også:
SAA 347: Ni måneder efter: Læren af SYRIZAs kapitulation
SAA 347: SYRIZA: Fra venstrefløjens store håb til nedskæringsparti
SAA 347: Grækenland: Hvis gæld? – Et klassespørgsmål
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe