Socialistisk Arbejderavis
Nr. 347 – 10. september 2015 – side 10
Gymnasiet ... mere og mere som en koncern
Der skal være overskud på bundlinjen
Anders Bæk Simonsen
Sidst i august mødte jeg Alexander og Rasmus til en snak om det gymnasium og VUC, de underviser på. Hvordan ser uddannelsen ud, sammenlignet med da de selv gik i gymnasiet?
Rasmus underviser i historie og samfundsfag på VUC i Vordingborg. Alexander underviser i det samme på Ishøj Gymnasium.
Hvordan ser gymnasiet og VUC ud i dag i jeres øjne?
Alexander: Det er forskelligt fra skole til skole, men tendensen er klar nok: Eleverne kan forvente undervisere, der har mindre tid til dem, der er mere korte for hovedet og har mindre tid til at tage bestik af den enkelte elevs situation.
Sorterer socialt hårdere
Vi uddanner jo også til krise og arbejdsløshed, som er et vilkår. Der er mindre fokus på at lære noget, fordi det er spændende. Og karakterkravene fylder mere.
Jeg oplever en skole, der sorterer socialt hårdere.
Rasmus: Mine kursister har virkeligt travlt. Der er hele tiden krav fra ledelsen om, at de skal være studieaktive. Det er ikke nødvendigvis et pædagogisk mål.
Vi skal hele tiden tage de her snakke om studieaktivitet, men OK13 (overenskomsten i 2013; red.) har betydet, at tiden til det pædagogiske bliver nedprioriteret.
Ledelsen ønsker, at vi er mere fleksible. Og når der ikke længere er klare regler for hvor meget forberedelsestid, man har, og vi samtidig skal have flere undervisningstimer, betyder det, at vi får færre forberedelsestimer.
Presset går ud over det pædagogiske: Kan jeg nå den individuelle snak med eleverne i en klasse med mindst 25 om studieaktivitet?
Alexander: Samtidig ved vi, at der er kommet færre penge til uddannelserne fra staten over et stykke tid. Især skoler med højt frafald er over tid blevet økonomisk skævvredet.
Så de skoler, der ligger i udkanten eller i områder, man kan kalde for “uddannelsesfremmede”, vil over tid have færre ressourcer til f.eks. forberedelse og ordentlige pædagogiske rammer.
Vilkårlighed
Det hele er med til at skabe en vilkårlighed. Dels på det enkelte lærerværelse, hvor man ikke kan få indblik i ledelsens fordelingsnøgle, og dels mere overordnet. Det er faktisk svært overhovedet at få en diskussion med ledelsen om ens egen prioritering af opgaverne.
Det er i det hele taget ikke særligt gennemskueligt. Vi mangler altså et overblik, og det forekommer mig ikke, at fagforeningen har lavet nogle opgørelser over, hvad det har betydet i forhold til mere arbejde sammenlignet med før.
Alexander: På min skole vælger koncernen sidste år, at der skulle spares fire mill. kr., så næsten en tredjedel af lærerstaben ryger ud på baggrund af et meget lille fald i elevoptaget. Det giver et meget hårdere arbejdspres.
Den lokale ledelse anerkender, at det er svært at have flere hold. Men svaret er, at jeg bare skal bruge mindre tid på forberedelse.
Andre steder har man op mod 26-28 konfrontationstimer (undervisningstimer med ens hold; red.).
Kombineret med, at det er elevoptag, hvor man også har med hårdt socialt arbejde at gøre, ja, så er det hårdt, og folk går ned med stress.
Overskud på bundlinjen
Rasmus: På min skole er ledelsen vokset markant. Vi optager mange elever som følger af kontanthjælpsreformen. Men vi har ikke en psykolog tilknyttet, hvilket ellers vil være nærliggende, når vores kerneopgave er at hjælpe eleverne igennem.
I stedet bliver det truslen om at tage folks SU, hvis de ikke laver deres opgaver og møder op. Koldt og kontant simpelthen.
Det bliver tænkt mere og mere som en koncern: Der skal være et overskud på bundlinjen, så der skal bare flere og flere elever ind. Man tænker ikke på, om man har rammerne til det.
Se også:
SAA 347: Hvilken skole møder du?
SAA 347: Universitetet: Velkommen til erhvervslivets vidensmaskine
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed